Søg

Kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsen (MFA) er et tre-årigt fuldtidsstudie. Som studerende på MFA-uddannelsen, er du tilknyttet én af Kunstakademiets fire MFA-afdelinger, som i daglig tale kaldes ’skoler’. Ved at klikke på et af billederne nederst på denne side, kan du læse mere om hver af de fire forskellige MFA-afdelinger.

Skolerne ledes af en professor og samarbejder med laboratorierne, hvor du har mulighed for at benytte værksteds- og materialefaciliteter inden for en lang række kunstneriske discipliner. Laboratorierne er bemandede af specialiserede lektorer, der understøtter dit arbejde med at give den kunstneriske intention form. Målet er, at du som studerende opnår forståelse af materialets betydninger i den billedkunstneriske praksis.

Du vælger afdeling for hvert skoleår, og der er således mulighed for at skifte afdeling undervejs i din MFA-uddannelse. MFA-uddannelsen afsluttes med en faglig bedømmelse af dit bidrag til årets Afgangsudstilling, der traditionelt afholdes på Kunsthal Charlottenborg i hjertet af København.

På MFA-uddannelsen udbygger du din bacheloruddannelse ved at specialisere dine studier inden for et givent fagområde. Den kunstneriske praksis, selvstændig styring af komplekse projekter eller arbejdssituationer, samt formidling af faglige problemstillinger til fagfæller og ikke-specialister er nogle af de primære kompetencer MFA-uddannelsen giver. Uddannelsen kvalificerer endvidere til ph.d.-studier i billedkunst.

Aktuel semesterplan kan tilgås via dette link

Studieordning MFA 2018