Søg S
Nyhed

Genopslag: Lektorat i billedkunst

Kunstakademiets Billedkunstskoler søger en lektor i billedkunst med særligt fokus på billedbaserede praksisser – fx maleri og tegning, collage, billedvævning, fotografi, grafik eller andet.

Kunstakademiets Billedkunstskoler søger en professionel billedkunstner til et lektorat i billedkunst med særligt fokus på billedbaserede praksisser/ maleri og tegning til Billedkunstskolernes 3-årige bacheloruddannelse.

Vi forventer, at du har en markant billedkunstnerisk praksis og arbejder professionelt med billedbaserede praksisser/ maleri og tegning. Som en del af din praksis forventer vi, at du har viden om klassiske materialer og udtryk, såvel som samtidige diskurser og konceptuelle arbejdsformer.

Stillingen er en undervisningsstilling med KUV (kunstnerisk udviklingsvirksomhed). Vi lægger derfor vægt på, at du har lyst til at arbejde professionelt med undervisning, uddannelse og pædagogik med udgangspunkt i billedbaserede praksisser/ maleri og tegning på højeste niveau. Som lektor på Billedkunstskolernes 3-årige bacheloruddannelse er du med til at videreudvikle og styrke området fagligt og pædagogisk gennem din undervisning og selvstændige billedkunstneriske praksis.

Læs det fulde stillingsopslag her