Søg S

Information og deadlines 2021

I løbet af efteråret er der informationsmøde og en række deadlines på Kunstakademiet for at komme igennem de tre ovenstående skridt. Her følger alle relevante datoer. Da datoændringer kan forekomme bedes ansøgere holde øje med siden løbende.

Onsdag 22. september 2021: Informationsmøde på Kunstakademiet. Det anbefales alle ansøgere at deltage i dette, da vi har begrænset mulighed for at svare på generelle spørgsmål omkring ansøgninger. Med til mødet vil være lektor Maibritt Borger (fungerende leder for Laboratoriet for kunstens forskning), en repræsentant for Novo Nordisk Fondet, samt en repræsentant for Institut for Kunst og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet.
 
Sted: Kunstakademiet, Det Hirschsprungske Auditorium, Peder Skrams Gade 2.
Dato: Onsdag 22. september
Tid: 14.30 til 16.30
Det vil også være muligt at følge mødet digitalt. Ønsker man at dette, skal man sende en mail til
 

Mandag 25. oktober 2021: Novo Nordisk Fondet åbner årets ansøgningsrunde.

Mandag 1. november 2021: Deadline for indsendelse af ansøgning om husningstilsagn på Kunstakademiet. Ansøgningen sendes via dette link
 
Ph.d.-ansøgninger skal indeholde følgende: 1-2 siders projektbeskrivelse, 1 sides CV, 1 sides publikationsliste og eventuelt 3 siders visuelt portfolio (1 normal tekstside består af 2400 anslag inklusiv mellemrum). Derudover skal ansøgeren vedlægge relevante uddannelsesbeviser. Ønsker man at blive indskrevet på Københavns Universitet skal man udfylde og vedlægge følgende formular: Download formular fra Københavns Universitet
 
Postdoc-ansøgninger skal indeholde følgende: 1-2 siders abstract, 1 sides CV samt publikationsliste og eventuelt visuelt portfolio (maksimum 3 sider) (1 normal tekstside består af 2400 anslag inklusiv mellemrum). Derudover skal ansøgeren vedlægge relevante uddannelsesbeviser.
 
Det gælder for begge ansøgningstyper, at ansøgninger, der ikke overholder ovenstående maksimale sideantal, ikke vil komme i betragtning. 

Mandag 8. november 2021: Kunstakademiets Forsknings- og KUV-udvalg afholder møde, hvor alle ansøgninger vurderes.

Onsdag 10. november 2021: Svar til ansøgere på husningstilsagn. Ansøgere, der opnår husningstilsagn, vil blive informeret om den resterende proces.

 
13. januar 2022: Endelig ansøgningsfrist Novo Nordisk Fondet. Kandidaten er selv ansvarlig for at indsende samlet ansøgning.
 

Yderligere spørgsmål kan rettes til kunstfaglig udviklingsmedarbejder, Emil Leth Meilvang, på

Novo Nordisk Fonden afholder årligt et kunstfagligt inspirationsmøde om støttemuligheder og oplæg fra tidligere modtagere af støtte. Dette og yderligere oplysninger kan findes på https://novonordiskfonden.dk/da/aktuelle-stoetteomraader/kunstfaglig-forskning/