Professor Peter Wächtler
Peter Wächtler er billedkunstner og professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Billedkunsts Skole for maleri og billedbaserede praksisser.
Peter Wächtler arbejder med en bred vifte af billedbaserede praksisser, der spænder fra maleri til tegning, video og skulptur. I sine kunstneriske projekter kombinerer han forskellige teknikker og medier i inkluderende og generøse værker, der ofte udstråler lige dele alvor, oprigtighed og humor.
Wächtler har udstillet internationalt på bl.a. Kunsthalle Zürich, Wiels i Bruxelles, Renaissance Society Chicago, Bergen Kunsthall og Chisenhale Gallery i London.
Wächtler har undervisningserfaring som gæsteprofessor i maleri og tegning på Hochschule für bildende Künste Dresden, og han har også forelæst, undervist og afholdt workshops på kunstuddannelser i Tyskland, USA og Danmark.
Mere om Peter Wächtler
Louisiana Channel: https: //www.youtube.com/watch?v=-rl-iHTFL3A
Artforum: https: //www.artforum.com/features/interiority-complex-the-art-of-peter-wachtler-221824/