Søg
Nyhed

Hæderspriser til tre afgængere fra Kunstakademiets Billedkunstskoler

Det var to rørte afgængere, Julie Riis Andersen og Karl Isakson, der på en regnfuld tirsdag aften d. 24 november modtog 15. Juni Fondens uansøgte hæderspris på 40.000 kr. Den tredje modtager, Felia Gram-Hanssen, var desværre bortrejst men mødes med juryen efterfølgende

Juryen, der bestod af Mai Misfelt, Claus Carstensen og Anders Kold (der ligeledes var bortrejst ved overrækkelsen) motiverende deres valg foran den fremmødte skare bestående af fondens bestyrelse, modtagernes familie og venner samt pressen.

Mai Misfelt, der motiverede valget af Karl Isakson, fremhævede bl.a., at hans afgangsværker på den ene side forekom at være en ophobning af udsagn men at disse samtidig samles gennem hans fine filtrerende, medierende greb. Det er som om, at der hele tiden er noget, der foldes ind i noget andet.

Claus Carstensen, der motiverede valget af Julie Riis Andersen, fremhævede at mødet med hendes værk var som at få et hårdt slag i ansigtet – men på den rigtig gode måde. Han vidste derfor med det samme, at hun skulle være en af de tre modtagere af hædersprisen.

Efterfølgende blev der serveret en lille uformel middag for deltagerne, hvor ikke mindst juryen og prismodtagere - der desuden bestod af tre afgængere fra designskolerne samt deres jury - fik mulighed for at tale lidt mere sammen.

Læs bedømmelsesudvalgets motivation for tildeling af hædersprisen til Karl Isakson her

Læs bedømmelsesudvalgets motivation for tildeling af hædersprisen til Julie Riis Andersen her

Læs bedømmelsesudvalgets motivation for tildeling af hædersprisen til Felia Gram-Hanssen her