Søg
Nyhed

Billedkunstskolerne og Kunsthallen knyttes tættere sammen

Med det nye initiativ ’Charlottenborg Art’ ønsker det Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler og Kunsthal Charlottenborg at styrke samarbejdet mellem uddannelsen og udstillingsstedet

Mangfoldigt samarbejde
Charlottenborg Art er den samlede betegnelse for en række aktiviteter, der organiseres i samarbejde mellem Billedkunstskolerne og kunsthallen. Nogle aktiviteter er allerede iværksat, mens andre er i støbeskeen og vil blive realiseret i løbet af 2017. Charlottenborg Art skal etablere et stærkere samarbejde og en stærkere, fælles identitet for de to institutioner (der blev sammenbragt i 2012) som én kulturinstitution. Charlottenborg Art består af:
  • Charlottenborg Art Talks
  • Charlottenborg Art Books
  • Charlottenborg Art Cinema
  • Charlottenborg Art Research
  • Charlottenborg Art Afgang
  • Charlottenborg Art Club

Fælles platform for øget faglighed og samlet formidling
Charlottenborg Art skal fungere som en katalysator for samarbejdet mellem Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg og skabe en involverende platform for både ansatte og studerende med henblik på at skabe et mulighedsrum for institutionens mange ressourcer.

Rektor for Billedkunstskolerne, Sanne Kofod Olsen, udtaler:

Charlottenborg Art er resultatet af et ønske om, at Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg kommer tættere på hinanden fagligt og formidlingsmæssigt, og at den synergi, som var udgangspunktet for sammenlægningen, kan blomstre. Med Charlottenborg Art har vi etableret en fælles platform, der danner grundlag for at få bredden i den faglighed, der er repræsenteret på hele institutionen, i spil. Således vil både undervisere, kuratorer og studerende bidrage fagligt til Charlottenborg Arts forskellige fokusområder“.

Læs den fulde pressemeddelelse her.