Rundgang er det årlige åbent hus-arrangement, hvor de studerende fra Billedkunstskolerne udstiller værker og projekter. Rundgang er de studerendes festlige anledning til at vise deres arbejde frem for en bredere offentlighed og for hinanden.
Rundgang varer tre dage fra den 16. til og med den 18. juni.
Til Rundgang får de besøgende en unik mulighed for at komme ind bag murene og få indblik i, hvad de studerende på Billedkunstskolerne arbejder med. Her vil elever og undervisere give de nysgerrige et indblik i projekter, aktiviteter, forskning og undervisningen, der dagligt foregår på Billedkunstskolernes forskellige laboratorier, professorskoler og afdelinger.
Billedkunstskolernes Institut for Forskning og Tværgående Studier inviterer også i år til Rundgang Research. Dette års Rundgang Research udforsker hvor og hvordan forskellige former for forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed finder sted på Kunstakademiet.
Rundgang 2017
Åbningsperiode: 16.-18. juni 2017
Gratis entré til Rundgangs udstillinger og arrangementer.
Fernisering fredag den 16. juni kl. 15-20
Lørdag åbent fra kl. 11-18
Søndag åbent fra kl. 11-17
Læs mere om Rundgang 17 her: rundgang.kunstakademiet.dk
Kunsthal Charlottenborg
Kunsthallen er åben lørdag og søndag under Rundgang.
Lørdag den 17. kl. 15:00 afholdes der fernisering på tre nye udstillinger:
John Kørner – Altid mange problemer
18. juni – 13. august
Whistleblowers & Vigilantes - Den digitale modstandskamp
18. juni – 13. august
Slow Violence
18. juni – 13. august
Se kunsthallens åbningstider og adgangspriser her: www.kunsthalcharlottenborg.dk
Apollo Bar og Kantine
Under Rundgang er der mulighed for at købe mad og drikke i Apollo Bar og Kantine på Kunsthal Charlottenborg.
Charlottenborg Slot og Hirschsprung-karréen
Rammerne for Rundgang er Charlottenborg Slots og Hirschsprung-karréens historiske bygninger.
Charlottenborg Slot, som har sit navn efter enkedronning Charlotte Amalie, blev opført i slutningen af 1600-tallet. Kunstakademiet overtog dele af slottet ved sin grundlæggelse i 1754. På det tidspunkt var slottet ejet af akademiets stifter kong Frederik V.
I slotshaven blev der i 1778 oprettet en botanisk have. Da den knap 100 år efter blev flyttet til sin nuværende placering ved Nørreport, brugte akademiet det store haveareal til at opføre den udstillingsbygning, som i dag huser Kunsthal Charlottenborg. En tilbageværende del af den oprindelige slotshave kendes i dag som Billedhuggerhaven.
I 1960’erne udvider Kunstakademiet med lokaler over den tidligere tobaksfabrik A. M. Hirschsprung & Sønner og de tilstødende ejendomme i området omkring Peder Skrams Gade og Heibergsgade. I dag huser disse lokaler primært Grundskolen og flere af Kunstakademiets laboratorier.
Læs mere om Kunstakademiets historie her: www.kunstakademiet.dk/da/billedkunstskolerne/billedkunstskolernes-historie
For yderligere oplysninger kontakt
Mads Kullberg
Kommunikationsansvarlig, Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
/ Tel. 33 74 46 15
www.kunstakademiet.dk
www.facebook.com/kunstakademiets.billedkunstskoler