Strategi 2019-22

Byggematerialer og afspærring på Kongens Nytorv foran Kunstakademiets facade

Kunstakademiets facade mod Kongens Nytorv i København i forbindelse med færdiggørelsen af metrobyggeriet i slutningen af 2019.
Foto: Jan Søndergaard

Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2019-22

Du kan læse et uddrag af strategien nedenfor eller downloade den fulde strategi her

1. INDLEDNING

Kunstakademiets Billedkunstskoler er Danmarks eneste statslige institution med videregående uddannelser inden for billedkunst på BFA- og MFA-niveau. Kunstakademiet blev grundlagt på Charlottenborg Slot på Kongens Nytorv i 1754. I 265 år har Kunstakademiet indtaget en central rolle i Danmark som bærer og udvikler af kunstens epoker, traditioner og kulturel selvforståelse.

Kunstakademiet ønsker at konsolidere og udvikle kunstens betydning, forskningens kvalitet og institutionens og dermed kunstens relevans for og bidrag til samfundet. Den røde tråd gennem strategien 2019-22 er således ambitionen om at give kunsten en tydelig, uomgængelig stemme i relation til de samfundsudfordringer, vi står over for i dag.

Kunsten, den kunstneriske viden og forskning, og de møder, mennesket har i kunstens rum, kan bidrage til at kvalificere og forstå den verden, vi lever i; i det kunstneriske arbejde er sansningens erfaring og den æstetiske handlen og dømmekraft central. Det er kvaliteter, der efterspørges i et samfund, hvor mange processer, relationer og erkendelser, der tidligere var båret frem af en isoleret disciplinær viden, i dag opleves gennem digitaliserede eller mekaniserede værktøjer og materialiseringer. Som det fremgår af Kunstakademiets mission, ønsker institutionen således i højere grad at tydeliggøre den kunstneriske videns og erkendelses særegne kvaliteter og tilgængeliggøre disse for individet, for fællesskabet og for samfundet.

Nærværende strategi har to dele. Den første del (kapitel 1-4) skriver Kunstakademiets strategiske fokusområder ind i den virkelighed, institutionen er en del af: Det vil sige den lovgivning, Kunstakademiet er omfattet af, samfundets situation, kunstens aktuelle rolle i samfundet og endelig Kunstakademiets værdigrundlag, herunder mission og vision i dette mulighedsrum.

I strategiens anden del (kapitel 5-11) præsenteres Kunstakademiets overordnede mål om en øget integration mellem Kunstakademiets forskellige uddannelsesenheder samt skærpelsen af de faglige kompetenceklynger, som Kunstakademiet skal være kendt for i omverdenen, og som skal strukturere det interne faglige arbejde. Kapitlerne er struktureret efter Kunstakademiets kerneopgaver inden for uddannelse (kap. 5), forskning (kap. 6), Beskæftigelse og kulturelt entreprenørskab (kap7) kulturinstitution (kap. 8) og kunsthalsvirksomhed, (kap. 9) og hvert af disse kapitler forholder sig med mål og midler til de resultatmål, som er fælles for de kunstneriske uddannelser.

Strategien er udviklet gennem rektors samtaler med Kunstakademiets medarbejdere på en møderække i løbet af juni 2019 og med de studerende 1. juli 2019.

Den første version af de vigtigste emner i strategien er diskuteret på en strategidag den 20. august 2019. Udkastet til første version af strategien er herefter præsenteret for skolerådet 2. september 2019 og for Kulturministeriet den 9. september 2019.

Bearbejdet i afkortet version og forelagt skolerådet den 26. september og Kulturministeriet den 3. oktober 2019.

2. Lovgivning - bekendtgørelse - rammeaftaler

Kunstakademiets opgaver er beskrevet i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet og i bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.
Se bilag 1.

2.1 Rammeaftaler

Der fastlægges resultatmål med Kulturministeriet i rammeaftalerne. Rammeaftalerne følger strategiperioderne.

3.0 Centrale spøgsmål i samtiden med relevans for Kunstakademiet

Kunstakademiet ønsker i den kommende strategiperiode at rette Kunstakademiets og Kunsthallens fokus yderligere mod samfundet (i både dansk (inkl. grønlandsk og færøsk) og international/global kontekst). Institutionen vil arbejde med et kritisk engagement i samfundets udvikling og med åbenhed for teknologisk udvikling i kontekst af en relevans for kunsten og den kunstneriske produktion.

Med denne opgave for øje har Kunstakademiet valgt fem centrale samfundsaktuelle temaer, der vil fungere som fokuspunkter for institutionens faglige aktiviteter i strategiperioden 2019-22. Disse fem temaer er: Imagining Alternative Futures, diversitet og kompleksitet, den digitale indflydelse, kunstens viden og excellens og kunstens økonomi, og de uddybes i det følgende.

3.1 Imagining Alternative Futures

Planeten er udfordret af klimakrise, og de vestlige samfund er kastet ud i opgør med en række af de strukturer, der har defineret befolkningernes sameksistens siden 2. verdenskrig. Demokrati og samhørighed er under pres, og der sættes for alvor spørgsmålstegn ved de økonomiske strukturer, der danner grundlaget for den vestlige verdens velstand. Begrebet om den antropocæne tidsalder og postkoloniale historierevisioner er nogle af de alternative fortolkninger og perspektiver på vores fortid, samtid og fremtid, som kunstneriske, æstetiske og kritiske praksisser sætter i spil. Hertil hører også en kritisk diskussion af kulturens institutioner. Kunsten bidrager til at begribe disse problematikker og materialisere alternative perspektiver og fremtidsscenarier. Med temaet Imagining Alternative Futures lægger Kunstakademiet vægt på kunstneriske aktiviteter, der interesserer sig for alternative perspektiver og kritisk tænkning, som kan belyse konfliktfelterne i vores samtid og potentielt skabe nye forestillinger om fremtiden.

3.2 Diversitet og kompleksitet

Kunstakademiet ønsker i strategiperioden 2019-22 at øge opmærksomheden på diversitet inden for repræsentationen af regioner, befolkningsgrupper, køn, race, sprog og arter, sidstnævnte i bredeste forstand – både i kunstnerisk praksis, undervisning og forskning. At støtte diversitet, heterogenitet og dermed kompleksitet kan øge og variere studerende og ansattes viden om og opmærksomhed på regional og global politisk udvikling. Diversitet i både kunstnerisk praksis, undervisning og forskning øger kompleksiteten i forståelsen for de strukturer og metoder, der danner baggrund for en nuanceret indsigt i kulturer, sprog, køn, racer og disses skæringspunkter.

Diversitet og kompleksitet er relevant på et interpersonelt niveau såvel som i relation til den kunstneriske og æstetiske praksis, undervisning og forskning.

3.3 Den digitale indflydelse, digitale kompetencer, nye teknologier

Den digitale udvikling skaber dybe forandringer inden for samfundets struktur, kompleksitet, dets kommunikation og tænkning (digital matter). Disse forandringer reagerer kunsten på, og den inddrager dem i det kunstneriske og forskningsmæssige arbejde og offentliggørelse.

Sådanne skift nødvendiggør, at de studerende opnår individuelle kompetencer inden for det digitale selv, herunder creative coding, kritisk meningsdannelse og kritisk brug af kommunikationskanaler. Den digitale udvikling muliggør derudover, at kunstnere kan arbejde i netværk, samt at kunsten kan udtrykke sig gennem det digitale og gøre brug af digitale platforme både som faglig ressource og distributionskanal. Desuden vil Kunstakademiet følge de nye teknologiske udviklinger, som går ud over det digitale.

3.4 Kunstens eksellens - kunst som viden

Det er vigtigt at betragte kunstens viden og kunst som viden. Dette sker gennem kunstnerisk udviklingsvirksomhed, grundforskning i kunst og kunstens virkemidler, kunstnerisk forskning og videnskabelig forskning inden for kunst. Samfundets forventninger til universiteternes forskning viser gennem de senere år en større åbenhed overfor interdisciplinær forskning og en forskning, der arbejder med problemløsning på tværs af discipliner. Denne nye åbenhed mærker kunsten ved øvrige fagdiscipliners ønske om at integrere kunsten i forskningssamarbejder. Kunstens specielle evner, der her søges, ligger i den æstetiske dømmekraft og evnen til at danne syntese mellem vidensområder.

3.5 Kunstens økonomi og forandring i kunst- og kulturlivets behov

Kunstens relevans og værdi for samfundet udfolder sig i et kontinuerligt samspil med det samfund, kunsten er en del af. Ligeledes er de økonomiske betingelser for kunstens arbejde afgørende for det handlingsrum, kunsten får.

Den unge generation af kunstnere arbejder på tværs af fag og discipliner, og de yngre kunstnere er mere differentierede i deres valg af indtægtskilder end tidligere; de deltager i kulturel udvikling og entreprenørskab, i kunstens forskning, i nye udstillingsformater, og de baner vejen for nye måder at tænke udviklingen af kunsten og samfundet sammen på.

Forståelsen af disse forandringer i den yngre generation af kunstneres arbejdsformer er afgørende for at udvikle bæredygtige mekanismer, hvor kunstens virksomhed og økonomi bliver synlig og anerkendt i samfundet.

Kunstakademiet anskuer et kunstnerliv som en værdibaseret karriere: at uddanne sig til kunstner er et kvalitativt valg med et virke, der er værdiskabende gennem kunsten. Med værdiskabende menes et kunstnervirke, der ud over den skabende kunst ofte relaterer sig til at formidle perspektiver og behandle vigtige spørgsmål i kontekst af samfund, politik og i relation til den menneskelige eksistens.

Dette arbejde er kun bæredygtigt på højt niveau, hvis et tilsvarende økonomisk grundlag er tilstede.

Der ligger en væsentlig opgave for Kunstakademiet i at engagere sig i diskussionerne omkring kunstens økonomi og forandringerne i kunst- og kulturlivets behov.

4.0 Kunstakademiets værdigrundlag: mission, vision, kultur og profil

4.1 Mission

Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne er en statslig kultur- og uddannelsesinstitution, der gennem uddannelse, udvikling og forskning på højeste niveau sikrer næste generation af danske kunstnere og ny viden om billedkunsten, dens metoder og teknikker og billedkunstnerisk baseret erkendelse.
Som kulturinstitution formidler Kunstakademiet og Kunsthal Charlottenborg et øget kendskab til samt viden om samtidskunst for en bredere offentlighed.

4.2 Kunstakademiets og Kunsthallens vision for 2022

Kunstakademiet med Kunsthallen vil indtage sin historiske rolle som national og international institution for uddannelse, forskning, udvikling og formidling af samtidskunst på højeste niveau.

Kunstakademiet har et styrket og artikuleret vidensgrundlag, der gør dimittenderne i stand til at sætte deres kompetencer i spil i karrierer som skabende kunstnere, som undervisere, iværksættere og forskere.
Kunstakademiet er relevant for samfundet i kraft af originale og kvalitative resultater, der stiller kritiske spørgsmål og udtrykker erkendelser om samtiden og samfundet.

Kunstakademiets Billekunstskoler og Kunsthal Charlottenborg vil arbejde for, at Charlottenborg er et mødested for internationale kunstnere, forskere og en bred offentlighed i alle aldre, der ønsker at deltage i dette kunstens centrum. Kunstakademiet og Kunsthallen tydeliggør kunstens værdi og relevans for individet, for fælleskabet og i relation til samfundets store udfordringer inden for demokrati, økologi, digitalitet og økonomi.

4.3 Kunstakademiets kultur

Kunstakademiets kultur bygger på den frie udveksling af meninger og holdninger i respektfuld omgang mellem studerende indbyrdes og mellem kolleger indbyrdes. På samme måde skal forholdet mellem studerende, undervisere, forskere og administration være præget af respekt for de roller, man indtager i Kunstakademiets faglige og sociale rum.
Kunstakademiet og Kunsthallen bygger på værdier som åbenhed, demokrati, transparens, saglighed og integritet med respekt for resultater af høj kvalitet i international sammenhæng.

Institutionen vil give medarbejdere og studerende en kompetent, ordentlig og hensynsfuld behandling med udgangspunkt i de nævnte værdier. Det er et fælles ansvar for ledelsen og medarbejderne, at dette sker.
Der skal eksistere et åbent, skabende miljø, hvor arbejdet med kunst, forskning og formidling kan udfolde sig frit og med frihed til eksperiment, nyskabelse og originalitet.

4.4 Kunstakademiets faglige profil

Kunstakademiet er den eneste uddannelsesinstitution med bachelor- og kandidatniveau inden for billedkunst i Danmark og har dermed en pligt til at udbyde en bredt facetteret, fagligt suveræn profil, der repræsenterer og udvikler samtidens kunstneriske praksis og forskning på internationalt niveau. Kunsthallen skaber med Kunstakademiet på et højt professionelt og internationalt niveau et offentligt rum, der gør samtidskunsten tilgængelig og relevant for den brede offentlighed.
Kunstakademiet vil være kendt for sin evne til at forberede og støtte dimittenderne til et liv som kunstnere.

Kunstakademiet og Kunsthallen er specialister i kunstens viden, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og erkendelse af verden gennem kunsten, kunstens dømmekraft, kunstens metoder og kunstnerisk forskning.

Kunstakademiet vil være fagligt kendt for følgende kompetenceklynger:

Imagination og billeddannelse – billedbaserede medier
Narration, tidsbaserede medier og digital matter – mediekunst
3D, rum, krop, performance, kontekst – skulptur
Art in the public sphere – konceptuelle og kontekstuelle praksisser.

Kunstakademiet uddanner og forsker ”for the world”
Kunstakademiet opbygger og plejer et internationalt netværk med partnerskaber på højeste niveau.
Den videre opbygning af Kunstakademiets renommé er en del af arbejdet og vil give muligheder for at kunne vælge de bedste partnere.
Fra et internationalt perspektiv er Kunstakademiet med sin historiske forankring og sin samtidsorientering en relevant kultur-, uddannelses- og forskningsinstitution for selv de bedste institutioner internationalt.

Du er her