Søg
Forelæsning

Åben talk: Mie Mørkebergs nye gruppeportræt

Mød Mie Mørkeberg, Bo Lidegaard og Ane Cortzen i samtale om Mørkebergs nye portræt af 30 kvindelige politikere skabt til Samtaleværelset på Christiansborg. Arrangementet er gratis og foregår i Festsalen på Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.

Kunstakademiet og Kunsthal Charlottenborg inviterer
Mandag d. 10. marts kl. 17:00
Fri entré
Festsalen på Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler
Kgs. Nytorv 1, indgang i porten
1050 København K

Mandag d. 10. marts kan du opleve billedkunstner Mie Mørkeberg i samtale med historiker Bo Lidegaard om Mørkebergs nye portræt af 30 markante kvindelige politikere skabt til Samtaleværelset på Christiansborg. Arkitekt og tv-vært Ane Cortzen modererer samtalen i Kunstakademiets festsal.

Få et unikt indblik i processen bag det nye portrætmaleri fra den nøje udvælgelse af 30 politikere til det færdige værk pryder Samtaleværelset. Bo Lidegaard og Mie Mørkeberg deler deres overvejelser om de valg, der har formet projektet, det kunstneriske arbejde med den bundne opgave – og hvordan de har gået til en opgave som denne, der rummer både historiske lag og politiske perspektiver.

Event på Facebook
--

Folketinget beslutter i 2021 at få lavet et nyt gruppeportræt til Samtaleværelset på Christiansborg. Portrættet skal hylde 30 kvindelige politikere, der har præget demokratiet gennem de seneste 100 år.

Efter indstilling fra Folketingets kunstudvalg valgte Præsidiet i 2021 billedkunstner Mie Mørkeberg til at udføre kunstværket. 5 kunstnere var inviteret til at deltage i konkurrencen om at skabe det nye portræt. De 30 kvinder blev udpeget af en uafhængig historiefaglig gruppe under ledelse af historiker Bo Lidegaard.

Læs mere på https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2024/11/folketinget-haedrer-30-kvinder-med-nyt-maleri

--

Billedkunstner Mie Mørkeberg er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2006. Mørkeberg er maler og har en lang karriere bag sig med udstillinger og en række udsmykninger til institutioner og offentlige rum, herunder et 3x7 meter stort maleri til FN-bygningen i Nordhavn, en udsmykning til Copenhagen Business School København, samt soloudstillingen Kryptomania på Trapholt.

Bo Lidegaard er historiker, dr.phil. og forfatter. Han har arbejdet i Udenrigsministeriet og Statsministeriet og været chefredaktør på Politiken. Nu er han rådgiver i Kaya Partners.

Ane Cortzen er arkitekt og grafisk designer fra Kunstakademiets Arkitektskole. Hun har været kulturchef i Kähler og arbejder som tv-vært og moderator.