Søg
Forelæsning

Art talk med Carla Zaccagnini

Ny professor på Billedkunstskolerne i Charlottenborg Art Talk d. 15. november

Talk’en starter kl. 17 og foregår på engelsk. Gratis entré.

Art talk med Carla Zaccagnini, ny professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Carla Zaccagnini vil tale om sin praksis med fokus på værker, der beskæftiger sig med museer og andre kunstinstitutioner. En restaurering; de tomme rum, der står tilbage efter en afsluttet udstilling; to værker, der bytter plads, et andet, der rejser uden at flytte sig; en parasit på grafiske materialer; en forvrængning af en facades visuelle identitet; et hul i et panel; et værdifuldt kunstværk, der bruges som det, det repræsenterer. Kunstneren vil tale om disse gestusser og de processer og forhandlinger, der fører frem til dem.

Om Carla Zaccagnini
Carla Zaccagnini (AR, f. 1973) har en MA i kunst fra Universidade de São Paolo. Hun har undervisningserfaring fra bl.a. Escola São Paolo og Pontifícia Universidade Católica São Paolo og har udstillet bredt internationalt, senest bl.a. på Van Abbemuseum i Holland, Malmö Kunsthal og Museu de Arte de São Paolo.

Zaccagninis værker er repræsenteret i samlinger som MUSAC, Tate Modern og Guggenheim. Hun begyndte sit arbejde som professor på det nye MFA program ’Skolen for Kontekstuelle og Konceptuelle Praksisser’ på Kunstakademiets Billedkunstskoler i september 2017.

Læs mere om programmet for Charlottenborg Art Talks her:

https://kunsthalcharlottenborg.dk/da/events/