Søg
Nyhed

God sommer

Kunstakademiet ønsker god sommer og på gensyn til august. Tak for et forrygende skoleår med velbesøgte udstillinger og arrangementer.

Kunstakademiet glæder sig hvert år over at kunne invitere offentligheden indenfor til udstillinger og arrangementer, hvor studerende og undervisere viser deres arbejde. Præsentation af kunstneriske projekter og dialog med offentligheden er en fast del af Kunstakademiets uddannelser. Du kan her læse om et par af årets større udstillinger og arrangementer på Kunstakademiet.

Afgangsudstillingen 2023

På kandidatuddannelsens afsluttende år skaber hver af Kunstakademiets afgangsstuderende selvstændigt eller som gruppe et værk til afgangsudstillingen, som er en stort anlagt udstilling på Kunsthal Charlottenborg. Hvert år inviteres en ny kurator, som de studerende samarbejder med om den fælles præsentation af holdets afgangsprojekter. Afgangsudstillingen 2023 blev kurateret af Natalia Sielewicz fra Museum of Modern Art i Warszawa og de dimitterende studerende var:
 
Johannes Arvidsson, C Clement, Anders Davidsen, Helene Norup Due, Ayesha Ghaoul, Amber Green, Maja Li Härdelin, Niels Holk Hartnack, Rebekka Hilmer Heltoft, Emil Krog, Kaja Lahoda, Ville Laurinkoski, Nellie Lindquist, Kristian Alexander Norden Minthe, Charley Mortensen, Anton Munar, Niels Østergaard Munk, Hannah Amalie Nielsen, Mads Hyldgaard Nielsen, Jessica Olausson, Aske Olsen, Simon Persson, Søren Frederik Petersen, Simin Stine Ramezanli, Adele Marie Rannes, Ida Raselli, Marine Morel Sanati, Ida Schrader, Hollie Solvild, Andreas Tang, Aske Thiberg, Sophia Yoma Vanhala, Mira Winding, Sofie Winther

Afgang 2023 fik en flot modtagelse i den danske presse:

♥ ♥ ♥ ♥ Politiken: "Fuld af god kunst"

★★★★ Berlingske: "Tag ind og oplev det her! Ét værk får hårene til at rejse sig på mine arme"

Information: "Den nye generation af kunstnere tilbyder ikke omsorg, men hensynsløs ild"

Kunsten.nu: "Afgangsudstilling med de personlige relationer og objekterne i fokus"

Kunstkritikk: "Lægger du øret til konkylien, åbner der sig fuldendte verdener."

Weekendavisen: "Det nye kuld kunstnere vil gerne kunsten, de prøver ikke at tage den tilbage til et reservat, men beder os om at slå koldt vand i blodet.

Støttet af 15. Juni Fonden, Augustinus Fonden, Birgit Vibeke Tofts Mindefond, Det Obelske Familiefond.

Bachelorudstillingen 2023

Bacheloruddannelsens tredje år afsluttes med en offentlig udstilling i maj måned. De studerende præsenterer deres bachelorprojekter, og de organiserer selv udstillingen, formidling og det øvrige samarbejde. I år foregik udstillingen Fabrikken for Kunst og Design, hvor de 21 studerende inviterede offentligheden indenfor:

Martin Jon Hasfeldt, Victor Vejle, Zehay Liva Bocretsion, Miglė Vyčinaitė, Jamilla Mahmoud, Kris, Mathias Westbrook, Adrian Cadan, Anastasia Sif Karkazis. Aase Nielsen, Carl Lützen, Maria Lindeblad, Melanie Zwanikken, A. Hatt, Nadia Kardar Tehran, Anton Funck, Mie Mo, Ava Samii, Erik Hjørnevik, Jonna Melby, Anný Djurhuus Øssursdóttir

Rundgang 2023

Skoleudstillingen Rundgang giver et indblik i, hvad studerende og undervisere har arbejdet med det forgangne år rundt om på Kunstakademiets atelierer og værksteder. Alle der er interesserede, er velkomne en hel weekend i juni måned til at opleve kunstneriske projekter, udstillinger, installationer, performances og filmvisninger. Kunstakademiets studerende organiserer udstillingerne, og der er åbne døre på Charlottenborg Slot og i Peder Skrams Gade 2 – ligesom der er værker i gårde, gyder og haver rundt om på Kunstakademiets område. Rundgang 2023 løb fra 16.-18. juni 2023.