Bedømmelsesudvalget, som består af billedkunstner Claus Carstensen, museumsinspektør (Louisiana) Anders Kold og kritiker Mai Misfeldt, skriver bl.a. i deres motivation:
Morten Knudsen: Gennemhullede ansigter i åbne landskaber
"Og så ligger Knudsens billedinstallation – trods ligheden i det ydmygt lavmælte – alligevel så alenlangt væk fra alt det man forbinder 50er-maleriet med. Alene monteringen på væggen med de lærredsbetrukne dibonplader monteret på elektrolytisk forzinkede vinkelskruer.
Dibond er ellers noget man klæber fotos op på. Sammen med det løst monterede papir med digtet virker installationen næsten nonchalant og dandy-agtigt Michael Krebber’sk, hvis det ikke lige var for de lidt skræmmende tegninger i negativ af abelignende væsener. Er det makakker eller gibbon’er? Det er ikke til at sige. Men de stirrer i al fald helt vildt aggressivt på beskueren med deres tomme øjne.
Og igen hvis erfaringer er det, der tales om. Vores eller disse væseners? Og hvad er det for påklistrede frø i malerierne? Hvad laver de dér? Når det i stedet for blomster – i hvert fald i Knudsens sort-hvide udgave – ligeså godt kunne være neurale netværk og synapser, vi ser gengivet? Eller glider den bare videre i endnu en metonymi, der bevæger sig fra blomsterfrø til en verden af frøer, hvor man ikke kan andet end at spejle sig i rotterne.""
--
Banaan Al-Nasser: Bab al-Hara (The Neighbourhood's Gate)
"Værket er i sig selv et kulturmøde. En pegen på et landskab, der egentlig ikke bliver set, men mere udgrænset som ghetto.
Værket får mig til at tænke på landskaber og cityscapes. På, at værdi handler om måder at se og anerkende på. Tænk på hvor mange år, der undertiden skal gå, før et givent scenarie betragtes som noget, der har værdi. Da impressionisterne begyndte at vise hvordan industribygninger og stationer så ud, blev det ikke betragtet som væsentlige emner for kunsten. Men i dag ser vi skønheden i dem.
Paraboler er lavet til at modtage signaler, men paraboler bliver også aflæst som et signal i sig selv, f.eks. på manglende integration. Jeg er sikker på, at man kan se avisartikler om netop manglende integration eller ghettobegrebet illustreret med billeder af parabollandskaber.
Men for de mange mennesker, der har boet de steder, vil parabollandskabet, som nu forsvinder fordi vi henter vores data på andre måder, være forbundet med en kærlig og øm nostalgi. Parabollandskabet vil for dele af f.eks. Banaan Al- Nassers generation repræsentere barndommens landskab, et særligt privilegeret landskab, som nu er forsvundet. Både fordi barndommen forsvinder og fordi selve parabolen også er på vej væk."
15. Juni Fondens uansøgte hæderspris uddeles hvert år til kandidater fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi. Læs mere om hæderspriserne her.