Søg
Arrangement

Kulturnat på Kunstakademiet

Kunstakademiet inviterer til omvisning på og omkring Charlottenborg Slot i forbindelse med Kulturnatten 2024.

Kunstakademiet har lagt hus til uddannelsen af nogle af de største danske kunstnere, og de historiske rum summer i dag stadig af liv.

Studerende og undervisere arbejder i atelierer og på værksteder, den smukke billedhuggerhave danner ramme om det daglige arbejde med skultptur og konstruktion, og festsalen, oprindeligt en riddersal, bruges i dag til undervisning, foredrag, konferencer med mere.

Omvisningen vil gå gennem slottets smukke rum og sale, samt udendørsarealer, hvis vejret tillader det. Der vil være historiske nedslag i kunstnerliv og linjer til den københavnske byhistorie, som Kunstakademiet er en stor del af. 

Kunstakademiets omviser, Jens Tang Kristensen, er ph.d. i kunsthistorie og museumsinspektør ved Museum Sønderjylland. Han har været ansat som forsker og ekstern lektor ved Københavns Universitet i en årrække samt som formidler ved Louisiana Museum of Modern Art. Derudover underviser Jens Tang Kristensen pt. ved Det Rytmiske Musikkonservatorium og holder løbende foredrag ved forskellige museer og undervisningsinstitutioner. 

Glæd dig til en tur rundt på det historiske Charlottenborg Slot og de omkringliggende arealer.

Kulturnat 2024 d. 11. oktober

Omvisning kl. 19:00 - 20:15
Omvisning kl: 21:00 - 22:15

Bemærk! Begrænset antal pladser ved begge omvisninger.

Læs mere her