Søg S
Arrangement

Kulturnat på Kunsthal Charlottenborg

Kom til en kulturnat spækket med events, musik, omvisninger og åbent værksted for hele familien på Kunsthal Charlottenborg

Du kan opleve: 

Kunstakademiets spændende historie

Kom med på rundvisning, når historiker Henrik Biehl åbner portene til alskens spændende fortællinger om Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedskolerne.
Vil du gerne med indenfor murene, se alle de skjulte kroge og høre de mange hemmeligheder bygningerne holder på, så har du chancen tre gange i løbet af Kulturnatten. 

*19:00 - 20:00 / 20:30 - 21:30 / 22:00 - 23:00* 

Spændende live events med kunstneren Jes Brinch

Hvis du besøger os på Kulturnatten kan du opleve den vidunderligt festlige kunstner Jes Brinch i hans aktuelle udstilling "MED DEN ENE FOD I GRAVEN" - Problemer og alternativer. 
Hele aftenen vil Jes Brinch sammen med DJ-extravaganza give et brag af en oplevelse, når han udfolder sine ideer gennem live-events, musik og billedkunst. 

Kom på speedomvisning

Hele aftenen er der hver time omvisninger à 15 min. varighed, hvor du på en lynhurtig og spændende måde får mulighed for at dykke ned i udvalgte kunstværker fra den internationale samtidskunstudstilling TRUST.

Workshop for hele familien

I Kunsthallens værkstedsrum kan du eksperimentere med spændende kunstneriske metoder og materialer inspireret af den spanske kunstner Elena Bajo, der er en af de udstillende kunstnere på den aktuelle udstilling TRUST. 

Dj kollektivet Pladevennerne leverer lækre toner

Hele aften vil der være skøn musik leveret af Dj-kollektivet Pladevennerne i Kunsthallens nedre-foyer. Pladevennerne er et Dj kollektiv som rummer alt fra queer funk og disco til hård hiphop og 2011 dancehall.