Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er en af Nordens ledende kunstuddannelser og har ligget på Kongens Nytorv siden 1754. Kunstakademiet har igangsat en ambitiøs strategi og i de kommende år vil der være stærkt fokus på at videreudvikle uddannelserne og styrke det kunstneriske udviklings- og forskningsmiljø med fokus på kunstnerisk praksis.
Til at lede denne udvikling søger vi en Uddannelses-, KUV- og forskningsleder med stærk kunstfaglig baggrund og solidt organisatorisk og strategisk overblik. Du kommer til at varetage den daglige ledelse af vores to uddannelser – en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse. Du får også ansvaret for den strategiske udvikling og for koordineringen af institutionens aktiviteter inden for uddannelse, kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) og forskning – både nationalt og internationalt.
Ansøgningsfristen er 25. november 2025.
