Søg
Arrangement

PULSAR 2019

Studerende fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Det Kgl. Danske Kunstakdemi samarbejder om udstillinger og performances under årets PULSAR festival.

PULSAR 2019: "Translate"

Hvis musik er et sprog, må det være en oversættelse. Musik er følelsernes sprog, siger man, en oversættelse til toner og lyd af – i sit udspring – lydløse fænomener fra vores indre verden. Men kan musikken også være en oversættelse af andre fænomener, fx natur, stilhed, det talte sprog, gestus, andre oversættelser og lydfænomener (morsekoder), levende billeder, andre kunstneriske udtryk, myrernes liv, big data ……

PULSAR 2019 spørger, hvad det er, den aktuelle musik oversætter. 

Translate/translation af latin translatio [≈metafor], substantiv af transfero [fører over]
Traduire/traduction af latin traductio [≈ordspil], substantiv af traduco [leder over]

PULSAR’s DNA er værker komponeret af konservatoriets unge komponister og fremført af konservatoriets sang- og instrumentalstuderende. PULSAR 2019 samarbejder med Kunstakademiets Billedkunstskoler, DR VokalEnsemblet og med performer og iscenesætter Helle Fuglsang vedr. projektet ON/OFF.

Hent PULSAR-avisen 2019

PULSAR 2019: 6.-14. marts
Program:

6. marts kl. 17.00: Fernisering (Udstillingsstedet Q) - Udstilling og performances af studerende fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og Konservatoriet. Udstillingen kan opleves i udstillingsstedet Q fra d. 7-13. marts fra kl. 13:00-16:00
7. marts kl. 19.30: Åbningskoncert On/Off 1
7. marts kl. 21.30: NEKO3
8. marts kl. 17.00: DR VokalEnsemblet
8. marts kl. 19.30: Sinfonietta & slagtøj
8. marts kl. 21.30: Interferenser & støj
9. marts kl. 15.00: On/Off 2
10. marts kl. 13.00: BørnePULSAR
10. marts kl. 16.00: Kammerorkester & strygerensemble
10. marts kl. 19.30: Slagtøjsdebut Tomek Szczepaniak (Det Kgl. Danske Kunstakademis Festsal)
11. marts kl. 19.30: Kvartetter og vilde ensembler
11. marts kl. 22.00: For alle sanser
12. marts kl. 17.00: Kina møder Vesten
12. marts kl. 19.30: Stemmer & ensembler
13. marts kl. 17.00: Onsdagskoncert i Grundtvigs Kirke
13. marts kl. 20.00: Aarhusianske eksperimenter
14. marts kl. 17.00: Finissage (Udstillingsstedet Q)