Det er med stor fornøjelse, at Kunstakademiets Billedkunstskoler inviterer indenfor til det årlige åbent hus-arrangement Rundgang. Kom og oplev nye værker, værker under udarbejdelse, udstillinger, performances, præsentationer af forskning eller deltag i de studerendes kunstauktion. Rundgang er en særlig mulighed for et indblik i, hvad studerende og undervisere arbejder med på værksteder og atelierer rundt om på skolen. Rundgang varer fra fredag d. 15. til søndag d. 17. juni med en festlig åbning fredag kl. 15 i slotsgården – alle er velkomne!
Rundgang research
Som en del af Rundgang 2018 præsenterer medarbejdere og studerende deres kunstneriske og kunsthistoriske forskning under overskriften Rundgang Research. Temaerne Arv og Den kunstneriske forsknings former og formater samler programmets forskellige indlæg.
Arv kredser om de arkiver og vidensophobninger, der findes på kunstakademiet i form af biblioteker, samlinger, bøger og de studerendes skriftlige opgaver. Her er spørgsmålene, hvordan man kan skabe, forholde sig til og omskabe disse arkiver? Den kunstneriske forsknings former og formater viser en række eksempler på og refleksioner over, hvordan forskning i kunst og som kunst kan udmønte sig.
Læs Rundgang Reseach fulde program her.
De studerende inviterer til støtteauktion
De studerende på Kunstakademiets Billedkunstskoler inviterer for første gang til en samlet auktion med værker af undervisere, studerende og tidligere studerende. Blandt værkerne er nystøbte gipsemner fra afstøbningssamlingen. Auktionen er en del af Rundgang 2018 og finder sted søndag d. 17. juni fra kl. 14 i Kunstakademiets Festsal.
Auktionen er arrangeret i fællesskab mellem de studerende fra BFA-skolen, Billedhuggerskolen, Malerskolen, Medieskolen og Skolen for Kontekstuelle Praksisser og er en støtteauktion, hvorfra det samlede overskud går til at finansiere studierejser for skolens studerende. Auktionen bliver ledt af en professionel auktionarius.
Undervisere og forhenværende studerende der har bidraget med værker til auktionen tæller bl.a.: Martin Aagaard, Nanna Abel, Kirsten Astrup, Zven Balslev, Malene Bang, Yvette Brackman, Anders Brinck, Mikkel Carl, Luca Frei, Dina Friemuth, Jens Funder, Karen Harsbo, Hannah Heilmann, Henriette Heise, Honza Hoeck, Henrik Plenge Jakobsen, Jacob Jessen, Kirsten Justesen, Pontus Kjerrman, Heine K. Klausen, Ferdinand Ahm Krag, Sian Kristoffersen, Fie Norsker, Finn Naur Petersen, Marie Edinger Plum, Lea Porsager, Tal R, Ursula Reuter, Torben Ribe, Kirstine Roepstorff, Cecilie Skov, Amalie Smith, Masar Sohail, Morten Stræde, Elisabeth Toubro, Alexander Tovborg, Franco Turchi, Fredrik Tydén, Christian Vind og Anna Fro Vodder
Værkerne udbudt på auktionen om søndagen kan ses i Festsalen fredag d. 15. juni fra kl. 15-20 og lørdag d. 16. juni fra kl. 11-18.
Se desuden alle værker til salg i auktionskataloget her
Rundgangs åbningstider, adresser og kontaktinformationer
Fernisering fredag den 15. juni kl. 15-20 Lørdag d. 16. juni åbent fra kl. 11-18 Søndag d. 17. juni åbent fra kl. 11-17
Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Kongens Nytorv 1, København K
og
Peder Skrams gade 2, København K
Få løbende informationer om weekendens program via Rundgang 2018’s Facebook-event her
For yderligere information om Rundgang 2018 kontakt venligst kommunikationsansvarlig Lea Kyndrup: 33 74 46 16,
Spørgsmål eller henvendelser angående kunstauktionen rettes til Kåre Frang:
Fredag d. 15. kan man fra kl. 18 købe dagens ret fra Apollo Kantine, Apollo Bar tilbyder øl og drinks, og der vil være DJ fra kl. 18. Samme dag er der fernisering på to nye udstillinger på Kunsthal Charlottenborg.
Årets rundgangsplakat er skabt af studerende Kåre Frang