Søg S
Nyhed

Rundgang 2022 - Kunstakademiets skoleudstilling

Det er med stor fornøjelse, at Kunstakademiets Billedkunstskoler inviterer indenfor til det årlige åbent hus-arrangement, Rundgang, fredag d. 10. - søndag d. 12. juni 2022.

Rundgang er en skoleudstilling, som giver et indblik i, hvad studerende og undervisere har arbejdet med det forgangne år rundt om på Kunstakademiets atelierer og værksteder. Kom og oplev nye kunstneriske projekter, udstillinger, installationer, performances og filmvisninger.
 
Kunstakademiets studerende organiserer udstillingerne, og der er åbne døre på Charlottenborg Slot og i Peder Skrams Gade 2 – ligesom der vil være værker i gårde, gyder og haver rundt om på Kunstakademiets område.

Åbningstider:
Fredag d. 10. juni: 15-20
Lørdag d. 11. juni: 12-18
Søndag d. 12. juni: 12-17
 
Årets rundgangsplakat er skabt af studerende Skjold Rambow