Inge Bjørn har i sit 60-70-årige virke arbejdet som billedvæver og underviser. Hun vil fortælle om sine billedtæpper og materialitet, garn, farvning, tråd, motiv og tilblivelses- og produktionsprocesser. Emnemæssigt kredser billedtæpperne omkring natur, kredsløb og relationer. I de senere år har Inge Bjørn bevæget sig ud af vævens rammer og er begyndt at lave ’trådsøjler’ fra gulv til loft i naturfarvet hør, uld og silke. Her kombinerer hun vævens trend og tråd i en installatorisk form. Inge Bjørn vil også komme ind på kendskabet til billedvæver Hannah Ryggen og samarbejdet med Asger Jorn og Pierre Wemaëre i forbindelse med vævningen af det omfattende værk Den Lange Rejse (1959-60). Slutteligt vil hun tale om gensidighed og undervisning med baggrund i hendes knap 50 år som underviser i billedvævning. Inge Bjørn er nysgerrig efter at tale med jer studerendes, så overvej gerne spørgsmål med udgangspunkt i egen praksis.
Forelæsning
Tråd og tid
Inge Bjørn fortæller om sine billedtæpper og materialitet, garn, farvning, tråd, motiv og tilblivelses- og produktionsprocesser.
Fredag 4. marts kl. 10-15 i Auditoriet Hirschsprung, Peder Skrams Gade 2
Arrangementet er offentligt og foregår på dansk.
Organiseret af Malerskolen og Institut for Forskning og Tværgående Studier