Søg
Udstilling

William Forsythe - In the Company of Others

Udstilling på Kunsthal Charlottenborg med William Forsythe - en superstjerne i dansens verden og en af verdens største nulevende koreografer

Udstillingen William Forsythe: In the Company of Others udfolder William Forsythes projekter ved at sætte dem i spil med værker af en række internationale samtidskunstnere: Manon De Boer, Gerard Byrne, Maria Meinild, Bruce Nauman, Rashaad Newsome, Magnus Pettersen og Sturtevant. På forskellig vis berører alle værkerne i udstillingen aspekter vedrørende relationerne mellem krop, rum, objekter og fællesskab. 

William Forsythe er internationalt anerkendt for sit arbejde med Ballet Frankfurt samt med sit eget dansekompagni Forsythe Company og hans koreografier indtager en betydelig plads i dansens historie. 

Det sidste årti har William Forsythe markeret sig stærkt på den internationale kunstscene med storslåede kunstinstallationer, koreografiske objekter samt film- og videoværker. 

William Forsythe har udstillet internationalt på væsentlige institutioner som Centre Pompidou i Paris,Tate Modern i London,Venedig Biennalen, Renaissance Society i Chicago og MMK i Frankfurt. 

Udstillingen er realiseret i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole København - Efteruddannelsen og er kurateret af Mathias Kryger.