Havens spejling

Historisk have og levende atelier
 
I et areal mellem Charlottenborgs Kunstbibliotek og Billedhuggerskolens værksted ligger den smukke Billedhuggerhave, der som dets omgivne historiske arkitektur, er et levn fra Charlottenborgs fortid som residens for to af barokkens mest magtfulde skikkelser: Ulrik Frederik Gyldenløve, statsholder for Norge, efterfulgt af Enkedronning Charlotte Amalie, som bygningen har taget navn efter. Arealet som haven okkuperer i dag er beskeden i sammenligning med dens tidligere udformning som Charlottenborg palæs have samt som Københavns Universitets Botaniske Have, inden denne på grund af pladsmangel, flyttedes til dens nuværende placering i 1874.
 
Havens historie og nuværende udformning er således også en manifestation af Charlottenborgs og det omliggende byrums transformationer siden det 17. århundrede. I dag er Billedhuggerhaven karakteriseret af over 130 års funktion som et levende atelier for Billedhuggerskolen, hvor generationer af elever har produceret og diskuteret kunst – og ikke mindst kunstens rolle i offentligheden.
 
I følge leder for Billedhuggerskolen, Prof. Martin Erik Andersen, har billedhuggerkunsten historisk haft et stedsspecifikt, performativ karakter med en stærk tilknytning til kunst i det offentlige rum, han siger:
 
“Haven har en naturlig og historisk tilknytning til Billedhuggerskolen, hvor værkproduktionen ofte er nødsaget at foregå udendørs. Det andet aspekt angår, at billedhuggerskolen har en klassisk forbindelse til kunst i det offentlige rum. Den klassiske, hierarkiske forståelse af kunst i det offentlige rum er jo enten et arkitektonisk bygningsværk eller en statue på torvet.” 
 
Billedhuggerhavens negativ  
 
Arbejdet med Billedhuggerhavens reproduktion blev indledt i sommers af studerende samt Prof. Andersen fra Billedhuggerskolen i dialog med Skovsnogen. Kunstnerne ryddede et areal blandt Skovsnogens træer og byggede Billedhuggerhavens omrids i størrelsesforholdet 1:1 som en platform af træ. Reproduktionen er ikke et afsluttet værk, men bliver sit eget udstillingssted i fremtiden, der kan have et seperat udstillingsprogram samt fungere som et udendørs atelier for besøgende kunstnere. I praksis fungerer Billedhuggerhaven, med andre ord, som et kunstnerstyret udstillingssrum inden i et kunstnerstyret udstillingsrum.
 
Om samarbejdet mellem Skovsnogen og Billedhuggerskolen kommenterer prof. Andersen:
 
“Skovsnogen er et radikalt, kunstnerdrevet rum, hvor man arbejder konkret med at placere samtidskunsten i en radikal udgave af det offentlige rum – altså en skov. I løbet af de 5-6 år har de fået etableret  mest interessante og radikale udendørs præsentation af offentlig kunst i Danmark. Niveauet af kunstnerisk selvorganisering og radikalitet er også en basal ting i den kultur, som også er levende på kunstakademiet – som de to herrer [Réne Schmidt og Søren Taaning, stiftere af Skovsnogen] også kommer fra”.
 
Benedikte Bjerre, som er alumne fra Billedhuggerskolen og medstifter af Billedhuggerhaven, peger på relationen mellem de to rum, der på trods af at være adskilt med godt 400 kilometres land og vand står i en form for dialektisk forhold, hun siger:
 
“Der er spændende, at Billedhuggerhaven i Skovsnogen bliver en negativ af Billedhuggerhaven Charlottenborg. Den første ligger på en privat grund, der ikke desto mindre er åben og offentlig. Billedhuggerhaven på Charlottenborg derimod institutionel, statsligt ejet, men af nødvendighed lukket af for offentligheden. Ved at lave en negativ af Billedhuggerhaven i Skovsnogen, så får man mulighed for at åbne dét her rum op og samtidig bibeholde det smukke. Det skaber en mulighed for at invitere folk ind, som vi ikke kan på Billedhuggerskolen”