Søg
Nyhed

Værkstedsfaciliteter på Kunstakademiets Billedkunstskoler

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er en uddannelse, der vægter både teori og praksis. Uddannelsen har en række laboratorier, hvor den studerende selv kan udforske og følge undervisning i brug af materialer.

Laboratorierne er udstyret med relevante værkstedsfaciliteter, og de er bemandede af specialiserede lektorer inden for de respektive discipliner. Den studerende understøttes i arbejdet med at give den kunstneriske intention form gennem ansvar for egen læring og i dialog med laboratorielederen.

Målet er, at den studerende opnår forståelse af materialets betydninger i den billedkunstneriske praksis. Undervisningen på laboratorierne tager afsæt i den studerendes kunstneriske proces og munder ud i både tekniske løsninger, undersøgelser, værkproduktion og faglig udvikling og dannelse. Der foregår et løbende samarbejde mellem skoler og laboratorier, ligesom laboratorierne samarbejder med kunstakademier, kulturinstitutioner samt andre aktører fra både ind- og udland.

Laboratorierne er inddelt i tre grupperinger; Billedhuggerkunst, Grafik og Maleri samt Medier, som hver samler en række laboratorier i faglige fællesskaber. Alle studerende fra skolens forskellige specialiseringer (BFA-skolen, MFA-skolerne, Institut for Kunst, Skrift og Forskning) kan arbejde på laboratorierne.

Laboratoriet for Billedhuggerkunst
Laboratoriet for Keramik
Laboratoriet for Konstruktion
Laboratoriet for Træ
Laboratoriet for Gips
Laboratoriet for 3D

Laboratoriet for Grafik og Maleri
Laboratorier for Dybtryk, Højtryk og Litografi,
Laboratoriet for Serigrafi og Risografi
Laboratoriet for Maleri og Farve

Laboratoriet for Medier
Laboratoriet for Fotografi
Laboratoriet for Video
Laboratoriet for Lyd
 
Laboratorierne historisk: Materialelære og vidensopbygning
Med opblomstringen af skønvirkebevægelsen i Danmark ved 1900-tallets begyndelse fulgte en fornyet interesse for håndværksrelaterede discipliner. Freskomaleri og mosaik blev fag ved Akademiet og siden til en egentlig skole. Der kom også større fokus på materialebrug – blandt andet med oprettelsen af et maleteknisk kursus ledet af en praktisk uddannet farvetekniker, som både stod for forelæsninger og laboratorieøvelser. Fra 1929 blev der undervist i keramisk teknik på det nye farvetekniske laboratorium. På Billedhuggerskolen blev den håndværksmæssige undervisning også opprioriteret. Stenhuggere, bronzestøbere og ciselører skulle nu undervise eleverne, og nye fag som stativopbygning, støbning og overfladebehandling blev introduceret. Med oprettelsen af Grafisk Skole i 1921, under Malerskolen, blev det bestemt, at der frem over også skulle undervises i skrifttegning og grundlæggende principper i bogtryk.

I nyere tid (fra 1980’erne) begyndte en tranformation af uddannelsen, som nu i højere grad end tidligere blev forstået som en videns(producerende)institution. Den proces havde også betydning for værkstederne, der nu fik titel af laboratorier. Værkstedslederne fik nye vidensbaserede forpligtelser som lektorer, der ud over at lede laboratorierne også havde pligt til at forske inden for deres fagområde og egen kunstneriske praksis. Denne konstruktion består i dag, hvor 20 % af de fleste lektorers ansættelse er afsat til forskning med årlige afrapporteringer til Institut for Kunst, Skrift og Forskning.

Læs mere om de enkelte laboratorier her