Institut for Kunst, Skrift og Forskning (IKSF) varetager skolens teoretiske og historiske undervisning på BFA og MFA og har desuden ansvaret for forskning og KUV (kunstnerisk udviklingsvirksomhed).
IKSF danner derudover rammen for omkring 10 akademiske forskere, et bibliotek og Billedkunstskolernes Forlag. IKSF blev dannet i 2015 og underviser på årsbasis ca. 2/3 af skolens studerende i primært kunsthistorie, teori, undersøgende praksis og skrift på tværs af alle årgange.
Det er en afdeling i udvikling med et livligt hverdagsmiljø, der oplever stigende interesse fra både individuelle studerende og forskere samt forskningsinstitutioner nationalt som internationalt.