Hvert år i april og maj præsenterer Kunstakademiets dimittender deres afgangsprojekter i en stor udstilling på Kunsthal Charlottenborg i København. Afgangsudstillingen er afslutningen på billedkunstuddannelsen på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.
På afgangsudstillingen 2022 præsenterede 25 studerende deres afgangsværker. Du kan læse mere om Afgang 2022 nederst på siden.
I de tre videoer herunder møder du studerende på Kunstakademiets værksteder, f.eks. det grafiske værksted, værkstedet for fotografi og værkstedet for keramik, ligesom du kan se og høre mere om, hvordan de studerende arbejder på deres atelierer rundt om på Kunstakademiet.