Ny Carlsbergfondets Kunstpris 2023 blev overrakt på Glyptoteket onsdag d. 1. marts 2023, og med prisen blev der givet et legat på 200.000 kr.
”Frem for at indhegne dine videoinstallationer i et blot fiktivt domæne på tryg afstand af virkeligheden derude, har du både politisk og poetisk skarpt gjort dem åbne for globaliseringens ofte smertelige kendsgerninger. Med et røntgenblik, der anspores af din blandede dansk-koreanske baggrund, indvæver du på anfægtende vis tråde som transnational adoption, globaliseret kapitalisme, kolonialisme, kvindeundertrykkelse, shamanisme og naturens dybere rytmer. Hos dig allieres sansning med koncept, drøm med dokumentation, myte med arkiv, erindring med politik.", lød det blandt andet fra Ny Carlsbergfondets bestyrelses motivation i forbindelse med prisoverrækkelsen.
De øvrige modtagere af Ny Carlsbergfondets Kunstpriser 2023 var kunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen, landskabsarkitekt Stig L. Andersson, samt museumsdirektørerne Karin Hindsbo og Karen Grøn.