Kunstakademiet huser forskningsprojekter inden for praksisbaseret kunstnerisk forskning. Hvert år har Kunstakademiet en ansøgningsrunde om husning af individuelle forskningsprojekter. Fristen for ansøgninger 2023 er 15. september kl. 12.
Et praksisbaseret kunstforskningsprojekt overfører metoder fra den kunstneriske praksis på et relevant forskningsfelt. Hovedfokus for de projekter, vi huser, er udviklingen af den individuelle kunstneriske praksis. Det færdige projekt rummer derfor praksiselementer såsom værker, performances og udstillinger, samt en skriftlig refleksion (afhandling).
Som ph.d. eller postdoc på Kunstakademiet bliver du en del af et fokuseret fagligt miljø, der bygger på gensidig udveksling af viden og individuelt initiativ. Vi tilbyder undervisningserfaring, samt faglig og pædagogisk sparring. Vi forventer, at du ønsker at bidrage aktivt til at opbygge et fagligt miljø.
Kunstakademiets ph.d.- og postdoc-projekter er finansieret af Novo Nordisk Fondet (NNF). Projekterne huses på Kunstakademiet, mens ph.d.-graden gives af et dansk universitet. Det betyder, at ph.d.-kandidater sidder på Kunstakademiet men indgår i et tæt fagligt forløb med et universitet, hvor de også har deres hovedvejleder. Det er muligt at have en bivejleder på Kunstakademiet.