Kunstnerbøger, monografier, fotobøger, totebags, samt litografier, raderinger, og andre limited editions af kunstnere som Tal R, Apolonia Sokol, Alexander Tovborg, Anna Stahn og mange flere. Det er bare nogle af elementerne til årets Book & Print Fair, organiseret i samarbejde mellem Kunstakademiet, CHART, Kunsthal Charlottenborg og Forfatterskolen.
Book & Print Fair også være vært for en række foredrag, oplæsninger og rundbordsdiskussioner, herunder en artist talk med Birgitte Anderberg, Hannah Toticki, Jytte Rex og Signe Høi om Kvindeudstillingen XX – 50 år efter
I anledning af 50-års jubilæet for Kvindeudstillingen XX på Kunsthal Charlottenborg samles kunstnere fra forskellige generationer til en samtale om udstillingens betydning og kvindelige kunstneres vilkår – dengang og nu. Samtalen modereres af Birgitte Anderberg (SMK) og bringer billedkunstnerne Hannah Toticki, Jytte Rex og studerende Signe Høi sammen til refleksioner over 50 års kunsthistorie, kunstneriske praksisser og forandring. Talken finder sted i Kunstakademiets Audiensgemak, 29. novmeber kl. 14-15.
Du kan læse mere om talken her
CHART Book & Print Fair
Lørdag d. 29. og søndag d. 30. november
Det Kgl. Danske Kunstakademis BIlledkunstskoler, Festsalen
Kgs. Nytorv 1, København
Gratis entré
