Skolen for maleri og billedbaserede praksisser grundlægger sig på følgende billedforståelse: før billedet anskues som et markedsobjekt eller en kontemplativ genstand anskues billedet i sin gøren. Hvad enten der er tale om et billede på Instagram, et stykke keltisk ornamentik, et fysisk maleri eller et pressefoto, så er disse billeder hver på deres måde agensformer, hvormed verdner gøres - dvs. et billede er grundlæggende en form for gøren der etablerer en affekt, en sammenhæng, et modtagerforhold, en politisk vildledning eller en indre rørelse af spirituel karakter. Vi er altid-allerede installeret i en virkelighed af billeder, så hvordan møder vi billedets gøren med nye og andre former for billed-gøren? Et signifikant eksempel på at billeder besidder sin egen agens finder vi i det nuværende digitale paradigme. Som brugere skal vi i stigende grad ikke længere selv finde frem til indholdet (et billede eksempelvis), for en algoritme sørger for at indholdet (billedet) nok skal finde frem til brugeren. Billeder gør altså ting i verden og derfor må de opfattes og anskues med en lydhørhed overfor det forhold, at de ikke blot er udtryksformer, men også agensformer.
Billedets gøren finder altid sted inde i et større praksisfelt, der indeholder alle mulige tænkelige tematikker og problemstillinger: køn, digitalitet, krop, perception, politik, taktilitet, materialitet m.m. Maleriet og dets problemstillinger præsenterer sig således i dag mere som en knudedannelse i et netværk end som et afgrænset tematisk felt. Derfor er det heller ikke nok ‘kun’ at fokusere på form, ’kun’ at fokusere på køn eller ‘kun’ at fokusere på materialitet. Ved at fokusere på billedet som gøren i et bredt tværkulturelt felt bestræber Skolen sig på at rumme stærkt divergerende tematikker idet det analytiske fokus er på selve måden, hvorpå en tematik realiseres. Dette fokus på billedet som en gøren vil desuden sætte parentes om en række modsætningsforhold, der på mange måder har forhindret at maleriet har udviklet et nyt sprog: figurativt vs. abstrakt, konstruktivistisk vs. ekspressiv, æstetisk vs. konceptuel.
Skolens overordnede tankeramme og tilgang til billedskabelse er, at vi altid-allerede befinder os i et heterogent felt af billeder, der på én gang er udtryks-former OG agens-former. Billeder reagerer på billeder, der reagerer på billeder, der reagerer på billeder. Det relevante kunstpædagogiske grundspørgsmål for skolen bliver herefter det følgende: hvordan kan vi eksperimentelt forstå og udfordre billedets allerede eksisterende agensformer og i denne proces udvikle billeder der kan verdne i nye former for gøren?
Skolen fokuserer på en billedpraksis, der forstår vores nuværende digitale paradigme, den antropocæne tidsalder og en åben tværkulturel billedforståelse, som uomgængelige referencerammer for udviklingen af maleriet og billedet i videre forstand.
