Skolen for Mediekunsts profil
Vi lever i en tid, hvor den hastige udvikling inden for teknologisk infrastruktur, de-territorialiseret adgang til viden og nye muligheder for at etablere fællesskaber på tværs i flade organisationer har gjort det muligt at skabe kommunikationskanaler på tværs af kulturelle og geografiske grænser. Samtidig har disse nye muligheder også reproduceret eller endog styrket allerede eksisterende sociale hierarkier – hvilket har ledt til fejl- og misinformation, nye overvågningsmetoder og en katastrofal udvinding og udnyttelse af både data og af naturens ressourcer. Dette paradoksale landskab omkonfigurerer ikke kun paradigmer for viden, sociale relationer og vores orientering i rum og tid, men omdefinerer også de måder, vi ser, hører og føler på: Altså kunstens og kulturens domæne.
Skiftende opfattelser af, hvad der udgør offentlige og politiske sfærer og en øget bevidsthed om, hvordan vi er alle er forbundne med og gensidigt afhængige, rejser også en række spørgsmål om subjektivitet, kropspolitik, kreativitet og udsigelsespositioner samt forbindelser på tværs af arter, alt imens vi søger efter nye måder at se verden på. Inden for denne stærkt sammenfiltrede virkelighed af overlappende tidsskalaer, hvor vi har en sand overflod af teknologier, værktøjer og tilgange til rådighed, har mediekunstnere en særlig rolle og et særligt ansvar over for samfundet ved at undersøge, reagere på, sætte spørgsmålstegn ved og gribe ind i allerede eksisterende magtstrukturer, i social og kulturel ulighed, smuldrende infrastrukturer, globaliseringens konsekvenser, den eskalerende klimakatastrofe, de politiske institutioners sammenbrud og forskellige former for social uro.
Mediekunsten som felt
Som felt omfatter mediekunsten en række forskellige medier, herunder film, video, installationskunst, lyd, VR samt performative praksisser. Området eksisterer i krydsfeltet mellem en lang række discipliner, der bl.a. omfatter medieteori, filosofi, antropologi, historie, lingvistik, psykoanalyse, informationsteori, cybernetik og sociologi.
Mediekunstens erindringsmæssige funktion og direkte forhold til tiden og tidsligheder sætter fokus på erindringens politik, på hvordan historien kan omskrives og hvordan vores radikalt omskiftelige virkeligheder kan kortlægges – og den foreslår alternative visioner og måder at anskue verden på. Mediekunsten ansporer både kunstner og beskuer til aktivt at forholde sig til fortiden, nutiden og fremtiden.
Mediekunstens stærke tilknytning til det teknologiske felt giver indsigt i aktuelle samfundsmæssige strukturer, der drives af strømmen af information og informationsdrevet arbejdskraft. Det giver anledning til kritiske perspektiver på de sociale og politiske konsekvenser, som medier og teknologi kan have.
Mediekunstens synæstetiske og multisensoriske egenskaber, der blandt andet omfatter billede, lyd, rytme, gestik og affekt, gør det muligt at gå ind i et krydsfelt, der rummer en række overlappende følelsesmæssige, sensoriske, kognitive og tankemæssige registre.
Mediekunstens evne til at benytte ukonventionelle fortælleformer stimulerer fantasien og lader alternative erkendelser, socialiteter og repræsentationsformer dukke op til overfladen.
Mediekunstens engagement i kommunikative processer giver mulighed for at undersøge den indflydelse, kunstværket har på beskuerne og facilitere et dialogisk forhold til beskueren
Uddannelsen på Skolen for Mediekunst
Uddannelsesmiljøet på Skolen for Mediekunst er baseret på en kultur, der bygger på deltagelse og dialog, på et ægte engagement i kunstnerisk forskning, kritisk undersøgelse og gensidig respekt samt anerkendelsen af diversitet i praksisser, udgangspunkter og indfaldsvinkler. Undervisningen er bygget op som en blanding af atelierarbejde og -besøg, gruppekritik, praktiske og teoretiske workshops, seminarer, der dykker ned i mediekunstens fortid, nutidig kulturteori, filosofiske perspektiver samt læsegrupper, diskussioner og præsentationer af inviterede kunstnere og forelæsere, tværfaglige samarbejder og ekskursioner. Det giver de studerende mulighed for at udvikle deres kunstneriske praksis gennem eksperimenter, konstruktiv feedback, materialebaseret og teoretisk udviklingsarbejde, og det giver en bevidsthed om, hvordan de studerendes kunstneriske praksis og værker går i dialog med forskellige offentligheder og indgår i et samspil med et bredere felt af kunst og sociale forhold.
Undervisningssproget på Skolen for Mediekunst er engelsk.
Jane Jin Kaisen
Når vi bruger tidsbaserede medier som kunstnerisk udtryksform, hvordan placerer vi os så i forhold til tid og rum? Hvilken fortid og hvilke historier kan vi styre efter? Hvordan kan kroppen videreformidle oplevelsen, og hvilken indsigt kan vi hente fra minoriteternes perspektiver og ikke-antropocentriske videnssystemer? Hvilke æstetiske værktøjer kan vi bruge til at få greb om vores nutids kompleksitet og til at skabe alternative visioner og forestillinger ved at spørge: ´Hvilke andre verdener er mulige’?
Skolen for Mediekunst fokuserer på at nære, fremme og opmuntre den enkelte studerendes unikke talent og vision og derved facilitere en artikuleret og bæredygtig kunstnerisk praksis. I dette arbejde lægges der vægt på eksperimentet, en øget sensibilitet for materialet, tilskyndelse til kunstnerisk forskning, en selvrefleksiv tilgang til kunstens sociale, kulturelle og politiske dimensioner, tværfaglige undersøgelser og den globale udveksling af tanker og ideer inden for feltet.
Skolen for Mediekunst har sin egen hjemmeside
