Søg
Udstilling

Amerikanske Billeder

Jacob Holdts verdensberømte fotografier fra 1970’ernes amerikanske samfund bliver ved med at vække opmærksomhed og debat. Udstillingen åbner 5. november kl. 19

Når Kunsthal Charlottenborg i samarbejde med CPH:DOX i begyndelsen af november har besluttet at vise en ny ophængning af Jacob Holdts ”Amerikanske billeder”, er det med ønsket om at føre værket tilbage til dets oprindelige intention. Sådan som Jacob Holdt skriver om det i forordet til bogen med de amerikanske billeder: "Faktisk var den oprindelige udgave tænkt som et angreb på dele af dansk politik, hvor jeg benyttede det amerikanske skræmmebillede til at påpege, hvad visse tendenser i Danmark (privatiseringer, nedskæringer) kan føre til".

Udstillingen viser også et udvalg af Jacob Holdts nyere fotografier fra Danmark. Udstillingen ønsker at stille spørgsmålet om, hvad vi danskere har lært af Holdts skræmmebillede siden bogen udkom første gang i 1977. Hvilke tendenser har siden dengang præget udviklingen i Danmark?