Sidsel Nelund brænder for kunst, forskning og uddannelse – og meget gerne i kombination. Det kommer både til udtryk i hendes kunsthistoriske forskning og i de projekter, hun har været involveret i de sidste ti år blandt andet i Beirut og Santiago de Chile.
En masteruddannelse på Department of Visual Cultures på Goldsmith College i London, hvor der er tradition for at arbejde på tværs af kunst, forskning og uddannelse, blev startskuddet for Nelunds optagethed af de læringsrum, der kan opstå i kunstneriske sammenhænge. Her blev Nelund også introduceret til den Libanesiske kunstscene, der er kendt for at udforske feltet mellem fiktion og virkelighed i et ofte forskningsorienteret format. Det er en scene, som Nelund har fulgt nøje i løbet af de sidste 9 år med flere samarbejder til følge indenfor kunstnerisk forskning.
Det internationale perspektiv fylder i det hele taget meget hos institutlederen, der under udarbejdelsen af sin ph.d. bl.a. interviewede de nøglepersoner, der har været med til at oprette både institutter for KUV (kunstnerisk udviklingsvirksomhed) og selvorganiserede kunstuddannelser på bl.a. MIT i Cambridge og i Buenos Aires, Malmø, London og Wien.
Hvordan vil du definere og forme KUV på det nye Institut for Forskning og Tværgående Studier?
Ifølge Kulturministeriets udredning fra 2012 defineres KUV som en refleksion over egen praksis, både processen og resultatet, som skal være offentligt tilgængelig. Fra officiel side er KUV derved defineret i forhold til primært at undersøge egen kunstnerisk praksis.
Det er en god definition, men den har også sine begrænsninger. Jeg ser for eksempel mange praksisser men også KUV uddannelser, der har en udvidet definition, hvor KUV også indebærer at undersøge en problematik gennem ens praksis. Og der hvor det især giver mening, er, når den kunstneriske praksis er uundværlig for at forstå den udvalgte problematik. Der er mange kunstnere, der forholder sig til nutidens visuelle kultur.
Tag for eksempel kunstnere som Hito Steyerl eller Rabih Mroué, der begge tager billedteknologier og temaer som krig, modstand og erindring under kritisk bearbejdning. Og det sker i en proces, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Det synes jeg er væsentligt at få med i definitionen af KUV.
Udviklingen af KUV området er en langsigtet proces for instituttet at tage fat på. Når man kigger sig omkring, så er der ikke to KUV-uddannelser, der er ens. Så der er ikke en færdig model, som kan implementeres. For mig er det vigtigt, at formatet vokser ud fra institutionen selv, Kunstakademiet, samt med øje for den lokale kunstscene. At det er den rigtige vej at gå, er ikke mindst blevet tydeligt for mig gennem min forskning og mine besøg på KUV uddannelser rundt om i verden.
I den langsigtede proces med at afprøve formater er to andre hovedprioriteter for instituttet lige nu at finde en form for instituttets tværgående undervisning samt akkrediteringen af uddannelsen. De tre områder kommer til at have indflydelse på hinanden og jeg ser det som en fordel at tænke dem integreret.
Hvilket undervisningsmiljø sigter du mod at skabe på det nye institut?
Det er min erfaring, at man kommer længst ved at skabe et intimt og tillidsfuldt læringsrum. Jeg arbejder meget dialogisk: Hvor er de studerende? Og hvordan kan man hjælpe dem derhen, hvor de gerne vil være?
Et Kunstakademi er i den sammenhæng et meget privilegeret sted at undervise, da der er fokus på de studerendes praksis sideløbende med eksterne læringsmål. Instituttet vil bygge videre på det eksisterende fundament: Jan Bäcklunds arbejde med Laboratoriet for Kunst og Kulturhistorie og Carsten Juhls mange års erfaring fra Skolen for Billedkunst, Teori og Formidling.
Desuden vil jeg gerne være med til at skabe nogle mere klare rammer for instituttets ph.d.-studerende, som hidtil har svævet lidt mellem institutioner. Det vil være fordelagtigt at skabe flere seminarer stilet mod praksis-baserede forskere. Både i forhold til at udvikle de nye formater, som praksisbaserede ph.d.-er er, og for at skabe et rum sammen med ligesindede ph.d.-studerende, hvor de kan præsentere og kvalificere deres forskning.
Vi har pt. tre ph.d.-studerende, Tamar Guimarães, Jane Jin Kaisen og Katarina Stenbeck, som hver især sidder med virkelig spændende projekter og jeg er sikker på, at det også vil være meget givende for Kunstakademiets studerende at have den type forskning tæt på. Det vil sige, forskning og undervisning kan ikke undgå at indvirke på hinanden og det er noget, jeg gerne vil understøtte.
Hvilken rolle skal instituttet spille i forhold til at udvikle en stærkere KUV tradition i DK?
På den danske scene er KUV et felt, som er udviklet på forskellige fronter, men som hidtil ikke har haft en egen institutionel ramme. Der er en stigende interesse på den politiske, forskningsmæssige og støttemæssige front - fra for eksempel Kulturministeriet, Novo Nordisk Fonden, de andre kreative skoler i Danmark samt Københavns og Århus Universitet. En ledende figur i den sammenhæng har blandt andre været den tidligere rektor for Kunstakademiet Mikkel Bogh.
I 2012 tog jeg initiativ til at afholde et seminar om kunstnerisk forskning på Overgaden – Institut for Samtidskunst i regi af Unge Kunstnere og Kunstformidlere og Billedkunstnernes Forbund. Mit ønske var at placere diskussionen blandt kunstscenens udøvende aktører.
Ideen var, at KUV ændrer kunstuddannelsens udformning og derfor skal det diskuteres af alle – måske ville der endda være aktører, der havde lyst til at påvirke feltets udformning, hvilket reelt set var muligt, da feltet er så nyt, som det er i Danmark. Der mødte knap 100 mennesker op og den livlige diskussion viste, at også blandt kunstscenens aktører er interessen stor.
Men i Danmark har vi manglet en institutionel ramme, der specifikt og koordineret støtter og nærer forskningsorienterede kunstneriske praksisser. Et miljø, der kontinuerligt kan kvalificere folks viden om emnet, introducere nye praksisser og give kritisk respons på konkrete projekter.
Derfor er det fantastisk, at Billedkunstskolerne har taget teten her og oprettet et egentligt institut på området. Det giver mulighed for at fortsætte den livlige diskussion fra seminaret i 2012, koordinere den politiske, universitære og støttemæssige interesse og blande sig institutionelt på nationalt og internationalt niveau.
Det ville herunder være ideelt at skabe en offentlig og international forelæsningsrække med KUV som omdrejningspunkt. Eller at have korterevarende residencys a la visiting scholars, så vi kan huse nogle af de seriøse KUV praksisser, der ikke nødvendigvis passer ind i et ph.d.-format. Der er så mange spændende kunstnere derude, som det vil være en gave for instituttet inddrage.
Det ville desuden være meget givtigt for såvel Billedkunstskolernes studerende som for KUV områdets kvalificering – de her initiativer afhænger dog af fondes villighed til at støtte dem, så hermed er opfordringen givet videre!
Hvor ser du Institut for Forskning og Tværgående Studier om 10 år?
Om ti år har Institut for Forskning og Tværgående Studier udviklet og ikke mindst manifesteret KUV i Danmark – også uddannelsespolitisk.
Det har markeret sig på den internationale kunstuddannelsesscene, har en gennemstrøm af inspirerende undervisere, står for udfordrende undervisning og er med til at tiltrække studerende fra internationale samarbejdsinstitutioner.
Samtidig har instituttet udviklet en sikker base for kunsthistorisk og teoretisk forståelse blandt Billedkunstskolernes studerende og skabt et fælles mødepunkt for faglig udveksling på tværs.
Jeg ser det som en langsigtet og bæredygtig proces, hvor forskningsmiljøet, undervisning og det internationale KUV miljø krydsbefrugter hinanden. Men det vigtigste vil i sidste ende være de studerende og deres kunstneriske praksis - at de får uddybet og afprøvet perspektiver og derved vokser i deres tid på instituttet.
FAKTA:
Sidsel Nelund er ph.d. fra Københavns Universitet, cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling samt MA i Aural and Visual Cultures fra Goldsmiths College, University of London.
Nelunds ph.d.-afhandling med titlen Acts of Research: Knowledge Production in Contemporary Arts Between Knowledge Economy and Critical Practice sætter fokus på begrebet vidensproduktion i relation til samtidskunst: Hvor kommer begrebet fra? Hvorfor bliver det væsentligt i samtidskunsten? Og hvordan tager det form?
Med baggrund i økonomiske, uddannelsespolitiske og kunsthistoriske udviklinger i det tyvende århundrede undersøger Nelunds forskning særligt internationale og videnproducerende kunstneriske praksisser: Hvad kendetegner kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og med hvilket sprog kan vi tale om det?
Nelunds forskningsrelaterede artikler findes blandt andet i tidsskrifterne Critical Arts: South-North Cultural and Media Studies og View: Theories and Practices of Visual Culture samt i bogen Curating Research.
I det sidste årti har Nelund arbejdet først med samtidskunst i forbindelse med kuratoriske projekter og kunstkritik, blandt andet på Danmarks Radio, og sidenhen engageret sig i samarbejder med kunstnere om kunstnerisk forskning: særligt med det kunstnerdrevne 98weeks Research Space i Beirut.