Politiken bragte lørdag d. 3. november 2018 en række artikler, hvori tre tidligere studerende og en tidligere lektor beskriver sexchikane, mobning og krænkende adfærd begået af en tidligere professor på en afdeling på Kunstakademiet over for afdelingens studerende.
Kunstakademiets Billedkunstskoler tager på det kraftigste afstand fra de hændelser, der beskrives i artiklerne. Den kultur, de studerende og lektoren beskriver, tolererer Kunstakademiets Billedkunstskoler ikke, og Kunstakademiet beklager dybt over for de studerende, der har oplevet krænkelser, sexchikane og mobning. Det er Kunstakademiets ansvar, at der er et trygt og ansvarligt studiemiljø på alle uddannelsens afdelinger.
Konstitueret rektor Henriette Heise siger:
”Jeg er meget berørt over at læse om de oplevelser, de tidligere studerende har haft, og jeg synes at de er meget modige at stå frem, så vi kan tale om det. Og generelt vil jeg sige, at det understreger nødvendigheden af alle de overvejelser og diskussioner som metoo-bevægelsen har medført. På længere sigt tror jeg, at det vil medføre en bedre kultur på kunstskolerne og i kunstverdenen.”
Kunstakademiets ledelse har fundet det relevant at gentage den studiemiljøundersøgelse, som blev foretaget for et år siden, og i den forbindelse at uddybe spørgsmålene vedrørende det psykiske studiemiljø. De uddybende spørgsmål vil blive drøftet med akademiets interne arbejdsgruppe mod chikane og krænkende adfærd, hvori der også sidder studerende. Undersøgelsen vil blive sendt ud til alle studerende og vil blive håndteret af et eksternt bureau. Håbet er, at Kunstakademiet herigennem kan blive klogere på, hvordan der fremadrettet skabes et godt og trygt studiemiljø.
En del af debatten i medierne handler desuden om Kunstakademiets struktur og professorskolerne. Kunstakademiet har netop gennemført en større reform af uddannelsesstrukturen, hvor den to-årige grunduddannelse er blevet til en tre-årig BFA-uddannelse, og hvor syv professorskoler er skåret ned til fire.
Den nye BFA-uddannelse er struktureret anderledes end MFA-uddannelsen i og med at de (cirka 80) studerende har adgang til mindst fire faste lærerkræfter, og ingen kan følge den samme klasse to år i træk – bl.a. for at sikre at de studerende under første del af deres uddannelse bliver præsenteret for et bredt felt af stemmer og feedback.
På MFA-uddannelsen specialiserer den studerende sig under vejledning af den valgte professor, laboratorie-lektorerne, eksterne undervisere og undervisningen på Institut for Kunst, Skrift og Forskning. En af hovedidéerne bag reformen er at understøtte den enkelte studerendes faglige udvikling med det man kalder Student Centered Learning.
På Kunstakademiet har der således de seneste år pågået et omfattende arbejde med at ændre uddannelsesstrukturen, og institutionen arbejder nu på at sikre, at ændringerne fra 2016 indføres med omtanke for de studerendes og undervisernes faglige hverdag. Yderligere strukturændringer fordrer en grundig snak om, hvad der er godt og hvad der er skidt ved den aktuelle uddannelsesstruktur på Kunstakademiet. Denne diskussion ser Kunstakademiet frem til at have med den nye rektor Kirsten Langkilde, som vil stå i spidsen for Kunstakademiet i fremtiden.