Den schweiziske kunstner Ursula Biemanns videoværker er baseret på omfattende forskning og uddyber de vidtrækkende territoriale og klimatiske forandringer, som sker i forbindelse med udvindingen af klodens ressourcer ved at gøre opmærksom på sociale og biologiske mikrodynamikker i disse massive fysiske overgreb. På sit seneste feltarbejde tog Biemann til Amazonas og Arktis. Dokumentariske optagelser og enorme filmiske landskaber væves sammen med SF poesi og akademiske resultater og får tillagt en bevidsthed om den politiske økologi, der vedrører olie, is og vand, for herved at fortælle om planetens skiftende virkelighed. Biemann vil denne aften tale om sin kunstneriske praksis og præsentere værkerne Subatlantic, Deep Weather og Forest Law, idet hun diskuterer sammenfiltringen af æstetik, økologi og geopolitik.
Talken finder sted onsdag d. 20. april 2016 kl. 17-19, og den vil foregå på engelsk.