I laboratoriet for Konstruktion undervises der fortrinsvis inden for en tredimensionel kunstnerisk baseret praksis. Primært med materialer som metaller og stenarter.
Laboratoriet dækker følgende arbejdsområder: Støbning og bearbejdning af bronze og aluminium. Der er desuden mulighed for anvendelse af 3D printer og 3D fræser, stor-skala konstruktioner i forbindelse med installationer eller armeringer til tunge materialer/elementer.
Laboratoriet afholder kurser i sikkerhedsmæssig forsvarlig brug af afdelingens maskiner. Den daglige undervisning er integreret i projekter, som den enkelte studerende tilrettelægger efter godkendelse af laboratoriets leder.