På laboratoriet for fotografi arbejdes der med kunst, som gør brug af det fotografiske medie og den fotografiske proces fra optagelse til print.
Fotografiet kan være del af andre praksisser, der involverer installation, maleri, objekt, performance, film og tekst. Det kan være optiske eksperimenter som camera obscura eller snapshots liggende på en telefon i en lomme. Eller det kan være et billede, en ting, en reproduktion, et opmålingsinstrument eller en måde at se på.
På laboratoriet kan studerende benytte fotostudiet til optagelser, arbejde med analog eller digital efterbehandling, fremkalde fotografier i mørkekammer eller fremstille inkjet prints.