Søg
Nyhed

Forslag om national kunstuddannelse svækker kernefagligheden

Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler hilser rektor Henrik Sveidahls anbefalinger for de kunstneriske uddannelsers fremtidige organisering velkommen – rapporten adresserer et behov for nytænkning grundet uddannelsernes økonomiske situation. Den institutionelle centralisering der anbefales, er dog ikke vejen frem, hvis man vil sikre kunstuddannelsernes høje faglige niveau.

 

Specialisering, ikke centralisering
Rapporten anbefaler at alle landets videregående kunstneriske uddannelser i fremtiden organiseres i en eller to centrale institutioner med samlet faglig og administrativ ledelse. På den måde vil de kunstfaglige uddannelser bedre kunne imødegå fremtidige udfordringer som øgede krav til internationalisering, videnproduktion, kunstformidling – samt økonomiske besparelser på området. Tanken er, at de videregående kunstuddannelser kan forstås som en samlet uddannelsessektor, som i centraliseret form kan opnå en række effektiviseringsfordele.
 
Den konklusion er rektor Sanne Kofod Olsen ikke enig i.
”En centralisering af kunstuddannelserne er problematisk for kvaliteten i de enkelte uddannelser og megen erfaring viser, at det er en økonomisk omkostningstung øvelse med nye, dyre ledelseslag. Selv hvis centraliseringen kun finder sted på det administrative niveau, vil det være skadeligt for den billedkunstneriske faglighed – den øverste ledelse vil være langt fra skolen og potentielt uden faglig forståelse for det billedkunstneriske område, uddannelsen og kerneopgaverne”, siger Sanne Kofod Olsen.
 
Internationalisering, videnproduktion og kunstformidling er højt prioriterede områder på Billedkunstskolerne, og institutionen har frugtbare samarbejder med fonde og universiteter hvad angår videnproduktion og forskning, og med en række udstillingssteder og formidlingsinstitutioner rundt om i landet hvad angår kunstformidling. Det er denne vej man må tænke en videreudvikling af de kunstneriske uddannelser – med fokus på faglig dybde og specialisering inden for de respektive kunstarter og -brancher, hvis man skal sikre, at Danmark fortsat uddanner nogle af de bedste kunstnere i verden.
 
Faglig diversitet
Det samlede musikområde er på finansloven 2017 mere end 5 gange så stort som Billedkunstskolernes. Med en eller to samlede kunstuddannelsesinstitutioner er der stor risiko for, at Billedkunstskolerne og andre mindre kunstuddannelser kommer til at fungere som under-afdelinger på en overvejende musisk kunstuddannelse.
 
”Billedkunstskolerne er en lille specialiseret uddannelses- og kulturinstitution med højt uddannelsesfagligt niveau. Talentudvikling, specialisering og den nære kontakt til det billedkunstfaglige miljø uden for skolen vil få det svært, hvis Billedkunstskolerne sammenlægges med andre kunstarter i én administrativ og delvist tværfaglig institution. Uddannelsens faglige kontekst er kunstmiljøet, både nationalt og internationalt, og det er ude i miljøerne, vi har vores faglige sparring og kunstneriske udvikling. Uddannelsen skal altid kunne reflektere de nye strømninger og tendenser og på samme tid bidrage til dem”, siger rektor Sanne Kofod Olsen.
 
Kritisabel proces
Rapportens anbefalinger og konklusioner er ikke et resultat af den feedback Henrik Sveidahl har fået fra Billedkunstskolerne. Processen har i begrænset omfang inddraget rektor, undervisere, studerende og aftagerpanel og mange af de ting, der er blevet sagt, er der ikke taget højde for i rapporten.
 
”Det er beklageligt, at man ikke har taget fagmiljøerne alvorligt i udarbejdelsen af rapporten”, siger Sanne Kofod Olsen, ”og det resulterer også i, at vi på Billedkunstskolerne, og andre ude i billedkunstmiljøet (kunstnere, gallerister, museumsleder, m.fl.) er forundrede over rapportens konklusioner”.

For spørgsmål kontakt venligst kommunikationsansvarlig Lea Kyndrup tlf: 33 74 46 16,