Vi skriver fra en billedkunstnerisk uddannelse der er defineret af faglighed på det højeste internationale niveau, med ansvar for egen læring, der fordrer stærke, selvstændige individer og specialisering.
Gennem kunsten kan vi berøre noget, som stadig er usynligt, uendeligt småt, men som imens det vokser involverer tusindvis af mennesker rundt omkring i landet, der standser op og tænker, selvstændigt, sammen, spørger sig selv og bliver spurgt; hvem er vi og hvor er vi på vej hen? Kunsten er en mulighed for kollektiv refleksion.
Et angreb på Kunstakademiets Billedkunstskoler, er et angreb på vores samfund. Vi insisterer på at kunsten er noget, vi som samfund må og skal investere i.
Vi er en uddannelsesinstitution med en administration og ledelse som er nær de studerende. Fagligheden på Kunstakademiets Billedkunstskoler beror på en vidtrækkende medbestemmelse. Kun sådan har vi mulighed for aktivt at skabe rammerne
for vores uddannelse, noget som er essentielt for vores kunstneriske arbejde. Det er netop dét, der skaber det sted, vi elsker.
Centralisering er topstyring. Topstyring står i direkte modsætning til medbestemmelse.
De mekanismer og konsekvenser vi frygter ved en centralisering viser sig allerede i rapportens udformning og konklusion. Rapportens fornuftsstridige anbefalinger er baseret på et forløb uden en bred, saglig inddragelse af studerende og undervisere på vores uddannelse. Den mangelfulde inddragelse er netop et symptom på den centraliserings -og effektiviseringslogik, der ligger til grund for rapporten og dens anbefalinger.
Vi vil ikke lade os trænge op i en krog af krav, der kommer fra fjerne steder, med en logik uden respekt for hvor vi står, hvis eneste lov er effektivisering i effektiviseringens navn. Det forekommer abstrakt og formålsløst, mens få bliver rigere, og vi som samfund bliver fattigere.
Vi anerkender hverken rapportens præmis eller konklusion, og gennem et samarbejde med studerende fra andre påvirkede institutioner, vil vi arbejde imod centraliseringen af de kunstneriske uddannelser.
Arbejde på tværs af institutioner kræver ikke
sammenlægning og fælles administration. Det billedkunstneriske felt spænder allerede bredt.
I vores fag samarbejder vi og involverer os, vi udveksler idéer og erfaringer med forfattere, filmskabere, dansere, saxofonister, fagottister, forretningsmænd, biokemikere, pædagoger, landmænd, lærere, arkæologer og andre gravere, antropologer, kioskejere, ejendomsmæglere, rengøringsassistenter, vikinger, migranter, kønsforskere, klimabenægtere, bronzestøbere, bedsteforældre, og endog politikere.
Vi aktiverer tomme byggegrunde, undersøger byrum og kyststrækninger, vi sætter os ind i psykiske sygdomme og udsmykker hospitaler, vi falder i søvn foran fjernsynet når vi kommer sent hjem, og studerer hvad billedstrømmen betyder for vores drømme, og hvad drømmene betyder for os. Kunsten er stærk i kraft af dens mange variationer.
Selvstændighed, medbestemmelse og lokal forankring er vitalt for os. Vi tror på, at det er afgørende, at de respektive fag frit kan forme, og blive formet af, de miljøer de er gjort af.
Lad de som er specialiseret inden for deres felt, udforme rammerne for dets virke. For os er dette elementært. Dette er til alle som elsker deres fag.
Kæmp for alt hvad du har kært!