Søg S

De historiske lokaler

På denne side kan du læse mere om Charlottenborg Slots
historiske lokaler og deres anvendelse gennem tiden

Thorvaldsens Hus

Thorvaldsens bolig vendte ud mod Botanisk Have, den nuværende Billedhuggerhave, og i den udvidede bolig optog atelieret en del af portikken. 

Thorvaldsen flyttede officielt ind på Charlottenborg i 1838 efter sin hjemkomst fra Rom. Boligen havde dog stået klar siden 1805, hvor Thorvaldsen blev udnævnt til professor ved Akademiet, men han opholdt sig fortsat mest i Rom. 

Thorvaldsen beboede professorboligen ganske få år af sit liv, selvom den i realiteten stod til rådighed for ham i 39 år.

I 1833 blev der indrettet et offentligt tilgængeligt “atelier-museum” for Thorvaldsens kunstværker i dele af professorboligen. Flere af hans arbejder var opstillet her, og det velbesøgte atelier fungerede i en periode snarere som museum end som et egentligt billedhuggerværksted.
 
Læs mere om Thorvaldsens bolig på arkivet.thorvaldsensmuseum.dk 

Den berømte bolig for
maleprofessorer

Hjørnelejligheden i den sydvestlige del af Charlottenborgs stueetage ud mod Kongens Nytorv har gennem tiden huset flere af Akademiets markante professorer.

Her boede C.W. Eckersberg sammen med sin familie under sin professortid 1818-1853. Og her havde han sit berømte privatatelier, hvor han underviste de vordende kunstmalere i perspektivlære m.m.

Ved Eckersbergs død overtog guldaldermaleren Wilhelm Marstrand boligen. Han foretog flere ændringer af lejligheden. Herunder sænkede han gulvet i det store hjørneatelier for at få et højloftet atelier.

Da maleren Frants Henningsen overtog lejligheden i 1901 blev atelierets gulv hævet til sit oprindelige niveau. 

Rektors forkontor, det såkaldte ”Hilker-rum”, blev under Eckersbergs tid kaldt ”Den Gule Stue” og fungerede som dagligstue.

Da Marstrand fik renoveret lejligheden i 1854-1855 blev vægge og loft dekoreret af Georg Hilker og Constantin Hansen med væg- og loftsmaleri i ”pompejansk stil”. Denne udsmykning kan stadig ses på rektors forkontor den dag i dag. 

Læs mere om C.W. Eckersbergs perspektivlære

Portikken

Portikken under Kuppelsalen forbinder Charlottenborgs gård med udstillingsgården ved Kunsthal Charlottenborg. Oprindeligt var den lukket af og blev fra Akademiets begyndelse brugt til billedhuggeratelier for Saly.

Fra 1779-1832, da haven bag Charlottenborg var overdraget til Botanisk Institut, blev portikken ombygget og fungerede som instituttets forelæsningssal.

Fra 1838-1844 havde Bertel Thorvaldsen sit atelier her i forlængelse af sin professorbolig, der i dag betegnes Thorvaldsens hus.
 
I forbindelse med opførelsen af Kunsthallen i 1883 fik portikken en ny arkitektonisk funktion og blev et led i den akse, der fører fra Kongens Nytorv og frem til udstillingens hovedindgang. 

I 1922 blev alle tre buer til gårdsiden åbnet op, så den fik sit nuværende udseende. 

Kuppelsalen

Den såkaldte Kuppelsal over portikken stammer fra østfløjens opførsel 1680-1683. Et rigt ornamenteret stukloft er her bevaret i originalt udseende med figurer, sfinkser og ornamenter i stuk, der repræsenterer styrke, klogskab og hæder. 

Efter Akademiets indflytning i 1753 kom Kuppelsalen til at danne ramme om Akademiets forsamlinger. Salen blev udsmykket med værker fra kunstsamlingen og kom også i brug ved festligheder og udstillinger.

I dag er det Akademiraadets mødesal og anvendes desuden som repræsentationslokale.
 
Læs mere om Akademiraadets kunstsamling, akademiraadet.dk 

Festsalen / Antiksalen

Festsalen var oprindeligt Riddersal på Charlotteborg Slot. Da Charlottenborg blev til Kunstakademi i 1754, blev salen omskabt til et undervisningsrum, Antiksalen el. Figursalen, hvor afstøbninger af antikke statuer og buster var opstillet.

Men salen fungerede ikke kun som undervisningslokale for de vordende kunstnere. Den var også et dannelsesrum, en æstetisk og etisk platform, for såvel adel som det spirende borgerskab. Den omtaltes derfor også som Museet og fungerede som et sådant.

I 1883 flyttes museumsfunktionen over i den nyanlagte udstillingsbygning, det nuværende Kunsthal Charlottenborg, men ophører omkring år 1900, hvor man afgiver ca. halvdelen af sine ca. 1100 afstøbninger til den Kgl. Afstøbningssamling i Statens Museum for Kunsts nye bygning. Omkring samme tidspunkt får salen sit nuværende navn, Festsalen.
 
I 1827 blev Festsalen ombygget af C.F. Hansen, hvorved man forlod en mere barok og dramatisk indretning til fordel for en klassicistisk stil.

Festsalens indvendige dekoration består i dag blandt andet af kopier af Parthenon frisen. Parthenon frisen blev opsat på salens kortender af C.F. Hansen i 1827. Men efter en restaurering i 1962 opsættes den på alle salens fire vægge.

Samtidig åbnes der op for de nederste vinduer, der indtil da havde været blændet, formentlig siden 1753.

Festsalen bruges i dag til undervisning, foredrag, konferencer m.m., men lejes også ud. Læs mere her

Den Italienske Trappe 

Trappen stammer fra Charlottenborgs opførelse. I et inventar fra 1699 betegnes den som ”den store italienske Trappe”; på planer fra 1716 blot som ”die grosse Treppe”. 

En italiensk trappe er betegnelsen for en indvendig trappe i modsætning til en udvendig. På Charlottenborg fandtes der allerede omkring 1700 mere end én sådan trappe, men sydfløjens var den største, altså ”Den store italienske trappe”. I dag er den officielle betegnelse blot ”Den Italienske Trappe”.

Den Gule Længe v. Smøgen

I 1500-tallets anden halvdel blev værftet for den danske flåde på Bremerholm udbygget med nye faciliteter. Christian 3. opførte en lang reberbane til fremstilling af tovværk, der gik hele vejen fra havnen til Kongens Nytorv.

En rest af den historiske bygning, Den Gule Længe, danner i dag ramme for Billedhuggerskolen Charlottenborg. 

Garnmagasinet, som ligger i forlængelse af Den Gule Længe, stammer fra Frederik 2.s tid og hed oprindeligt ”sejlhuset”, da det blev brugt til opbevaring af flådens sejl.

Senere fik det anvendelse af garnmagasin og huser i dag atelierpladser for Malerskolen og Grafisk Skole.

Kilder:
- Fuchs, Anneli & Salling, Emma (red.), KUNSTAKADEMIET 1754-2004, bind III, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster & Arkitekternes Forlag 2004   
- Frederiksen, Nanna Kronberg, Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2014
- Pape, Carsten: Enevældens København, Historier og byvandringer, Systime 2015, kbh.systime.dk