Søg S

Kunstakademiet på Charlottenborg Slot

Da Charlottenborg Slot stod færdigt var det et af de første moderne palæer efter europæisk forbillede i København. Her flyttede Kunstakademiet ind i 1753

Charlottenborg blev opført mellem 1672 og 1683 som residens for statholderen i Norge, Ulrik Frederik Gyldenløve, men har navn efter enkedronning Charlotte Amalie. Hun købte palæet efter Christian V’s død og boede der fra 1700 til 1714. 

Da Akademiet flyttede ind i 1753, var bygningen i kong Frederik V’s besiddelse. I starten havde Akademiet kun en del af slottet til rådighed og langt størstedelen blev benyttet til kunstnerboliger og -atelierer, herunder hele stueetagen. 

Kunstnerboliger og undervisningslokaler
dør om dør

På 1. sal i fløjen ud mod Nyhavn havde billedkunstskolernes ”Underste Fritegningsskole”, ”Øverste Fritegningsskole”, Gipsskolen og Modelskolen hver deres lokale, mens Arkitektskolen havde to lokaler i samme fløj til rådighed. 

Da Akademiet i 1832 fik råderet over hele bygningskomplekset, blev der indrettet professorboliger og -atelierer på hele 2. sal, mens 1. sal blev brugt til undervisning bortset fra de repræsentative rum, Kuppelsal og Antiksal

De enkelte skoler havde skiftende placeringer gennem tiden, men i 1842 skete der en større omrokering. Den hoveddisposition, der derefter tegnede sig, var gældende i de følgende halvandet hundrede år indtil Arkitektskolens udflytning i 1996: Billedkunst holdt til i nordfløjen (mod Nyhavn) og bygningskunst i sydfløjen. 

I 1900-tallets første årti var alle kunstnerboliger inddraget til undervisningsbrug på nær to lejligheder i stueetagen mod Kongens Nytorv.

Først i begyndelsen af 1960’erne blev disse inddraget og bruges i dag som kontor for rektorat, administration og drift. 

Billedkunstskolerne udvider

Billedhuggerskolen Frederiksholms Kanal

Siden Wiedewelts tid (professor 1761-1802) havde der i den såkaldte Materialegård i Frederiksholms Kanal boet billedhuggere på stedet, både med og uden tilknytning til Akademiet.

Da Johannes Bjerg, som boede i Materielgården, blev udnævnt til professor i 1945, overgav han sit atelier til Akademiet. Fra 1945-2011 fungerede stedet som Billedhuggerskolen Frederikholms Kanal. 

Hirschsprung

Siden anden halvdel af 1960’erne har Billedkunstskolerne haft rådighed over lokaler i kunstmæcen og tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprungs tidligere tobaksfabrik og tilstødende ejendomme i området Peder Skrams Gade / Heibergsgade.

Bygningerne bruges i dag primært af Grundskolen, men huser også flere af Billedkunstskolernes laboratorier

Arkitektskolen flytter ud

Arkitektskolen og Billedkunstskolerne blev adskilte skoler med hver sin rektor i 1974. Blandt andet grundet pladsmangel flyttede Arkitektskolen i 1996 til Holmen. 

Læs mere om arkitektskolens historie på kadk.dk/arkitektskolen 

Kilder:
- Fuchs, Anneli & Salling, Emma (red.), KUNSTAKADEMIET 1754-2004, bind III, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster & Arkitekternes Forlag 2004
- Pape, Carsten, Enevældens København, Systime 2015