Laboratoriet varetager undervisning i samt udvikling af serigrafi og risografi (digital duplikering) som billedkunstneriske medier.
Serigrafien og risografien indeholder begge en materialemæssig alsidighed, og deres trinvise metodik lægger op til valg, nye veje og udfordringer. De to trykketeknikker giver den studerende nogle særlige muligheder for at opøve billedkunstneriske færdigheder i forhold til fordybelse, struktur og praksis.
I en vekselvirkning imellem kurser, længere vejledningsforløb og individuelle konsultationer tilbyder laboratoriet en grundig indsigt i og forståelse for at håndtere den serigrafiske og risografiske metode og integrere dem i en billedkunstnerisk praksis.
Laboratoriet for Serigrafi og Risografi
Lars Grenaae
LektorLaboratoriets leder er lektor Lars Grenaae (født 1965). Lars Grenaae er uddannet billedkunstner fra det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, årgang 1998. Han har desuden en baggrund som kunsttrykker; mesterlært hos serigrafen Jørgen Hansen.
Lars Grenaae har undervist på Billedkunstskolerne siden 1998 og er aktiv billedkunstner med en lang række udstillinger bag sig; både herhjemme og i udlandet. Hans praksis kredser om maleriet, grafikken og senest også omkring bogen som kunstobjekt.